Energinyt 2020, uge 03

Kære læser

Vi har desværre lige sendt dig en tom Energinyt. Det var en fejl, vi beklager.

Den korrekte Energinyt for denne uge kommer her.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Krav til underretning af parter om forventet sagsbehandlingstid er ikke overholdt
Godtgørelse af afgifter på el, brændsler...
Godtgørelse af energiafgifter for 2020

Nyt fra Energiklagenævnet

Bindende svar
Elafgift, campingpladser, godtgørelse, forbrug
Godtgørelse elafgift - elbiler - ladestander - ejerskab

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag


 

Artikler og interessante links

Beierholm

Godtgørelse af afgifter på el, brændsler...

Opdateret med nye satser for 2020


Folketingets Ombudsmand

Krav til underretning af parter om forventet sagsbehandlingstid er ikke overholdt

I underretninger til borgerne om forventet sagsbehandlingstid har Skatteankestyrelsen ramt mellem 16 og 49 måneder ved siden af i forhold til den faktiske sagsbehandlingstid i sagerne.


Redmark

Godtgørelse af energiafgifter for 2020

Redmark har opdateret moms§fakta om godtgørelse af energiafgifter for 2020 på el, vand og brændsler


 

Nyt fra Energiklagenævnet

Stadfæstelse af Energistyrelsens afgørelse om afslag på tilsagn om nettoafregning


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Elafgift, campingpladser, godtgørelse, forbrug

SKM2020.13.SR

Spørgsmålene handlede om, i hvilket omfang en campingsplads var forbruger af elektricitet og dermed berettiget til godtgørelse af elafgift af elektricitet til campister.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift af el i forbindelse med salg af visse strømpakker til fastligger-campister efter elafgiftslovens § 11 e, stk. 2.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift af el i en strømpakke, når fastligger-campisten først vælger strømpakke ved afslutningen af opholdet. Skatterådet fandt, at campistens mulighed for at vælge mellem strømpakkerne ved afslutningen af opholdet reelt svarer til og kan sidestilles med, at campisten betaler direkte efter målt forbrug.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger var berettiget til godtgørelse af elafgift af el i forbindelse med fast dagsafregning med to mulige maksimale strømmængder til andre campister efter elafgiftslovens § 11 e, stk. 2.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ikke havde adgang til elafgiftsgodtgørelse for et eventuelt merforbrug af elektricitet udover en afregnet strømpakke eller udover et maksimalt strømforbrug ved nævnte dagsafregning, når merforbruget blev afregnet efter særskilt måling, jf. elafgiftslovens § 11 e, stk. 2.

 

Bindende svar: Godtgørelse elafgift - elbiler - ladestander - ejerskab

SKM2020.12.SR

Spørgsmålet handlede om, hvorvidt kravene til elafgiftsgodtgørelse var opfyldt for ladestandere, som anvendes til opladning af batterier til registrerede elbiler, når ejerskabet til ladestanderen ikke var hos spørger, men ladestanderne drives for spørgers regning og risiko, og spørger havde driftsansvaret for disse ladestandere.

Det ejendomsretlige ejerforhold til ladestanderen var ikke afgørende for muligheden for godtgørelse af elafgift i forbindelse med opladning af elbiler. Det afgørende var derimod, at ladestanderne drives for den momsregistrerede virksomheds regning og risiko.

Skatterådet kunne bekræfte, at så længe spørger var omfattet af særordningen jf. § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, og derved opfyldte kravet om at ladestanderne drives for virksomhedens regning og risiko, og at virksomheden opfyldte kravet om at være involveret i driften af ladestanderen, kunne spørger få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batteri til en registreret elbil efter procesreglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, uden at spørger ejede de ladestandere som anvendes til opladningen.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 20-01-2020 - 18-02-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 30-01-2020 dom i C-513/18 Autoservizi Giordano
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 7, stk. 2 og 3 - begrebet »erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer« - national lovgivning, der fastsætter en nedsat punktafgiftssats for erhvervsmæssig brug af dieselolie, som anvendes til regelmæssig passagerbefordring og ikke til lejlighedsvis kørsel med passagerer - ligebehandlingsprincippet

Tidligere dokument: C-513/18 Autoservizi Giordano - Dom
Tidligere dokument: C-513/18 Autoservizi Giordano - Indstilling
Tidligere dokument: C-513/18 Autoservizi Giordano - Ny sag

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 82 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme).

Bilag

Bilag 7

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 8

Meddelelse om materiale fra SEP Sønderjylland og Viborg Fjernvarmes foretræde for Skatteudvalget den 16. januar 2020

Bilag 9

Meddelelse om materiale fra Dansk Fjernvarmes foretræde for Skatteudvalget den 16. januar 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/11-19 fra SEP Sønderjylland og Viborg Fjernvarme om bemærkninger til lovforslag om genbrug af overskudsvarme, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at bygge oven på aftalen om overskudsvarme med yderligere tiltag, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om kommentar til præsentationen, som blev vist ved SEP Sønderjyllands og Viborg Fjernvarmes foretræde for Skatteudvalget den 16. januar 2020, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om kommentar til præsentationen og notatet, som blev henholdsvis vist og udleveret ved Dansk Fjernvarmes foretræde for Skatteudvalget den 16. januar 2020, til skatteministeren