Energinyt 2020, uge 05

Kære læser

Hermed denne uges Energinyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Nødvendige nyinvesteringer for elnetselskaber
Fjernvarmevirksomheders adgang til opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse
Høring af vejledninger: Vandselskabers økonomiske rammer og benchmarking
Indberetninger til vanddata som følge af vandskattesagen
Mulighed for godtgørelse af elafgift til elbiler bevares i 2020-2021
Energiafgifter 2020

Afgørelser
Mineralolieafgift

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag


 

Artikler og interessante links

BDO

Nødvendige nyinvesteringer for elnetselskaber

En indtægtsramme danner grundlaget for, hvor meget netvirksomhederne kan indkræve. Rammen er derfor en vital del af en netvirksomheds eksistensgrundlag, og hver enkel virksomhed er naturligvis utrolig opmærksom på den.


BDO

Mulighed for godtgørelse af elafgift til elbiler bevares i 2020-2021

Fra den 1. januar 2020 kan virksomheder fortsat få størstedelen af elafgiften tilbage, som de betaler for elektricitet, der er anvendt til opladning af batterier/komponenter til eldrevne køretøjer. I det følgende vil betingelserne herfor blive nærmere belyst.


BDO

Indberetninger til vanddata som følge af vandskattesagen

Ved vandselskaber, som har haft omkostninger til tilbagebetaling af sambeskatningsbidrag i 2019, skal I indberette det som en ikke-påvirkelig omkostning i 2020. Omkostningen vil indgå i den økonomiske ramme for 2021 på samme måde, som de øvrige ikke-påvirkelige omkostninger.


BDO

Fjernvarmevirksomheders adgang til opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse

I de senere år ses det i højere grad end tidligere, at fjernvarmevirksomhederne er påbegyndt at opkræve udtrædelsesgodtgørelse. Yderligere har retspraksis på området ændret sig ved nye afgørelser fra Ankenævnet på Energiområdet. Dette bevirker, at fjernvarmevirksomhederne skal være yderst...


Beierholm

Energiafgifter 2020

Overblik over godtgørelser og satser


PwC

Høring af vejledninger: Vandselskabers økonomiske rammer og benchmarking

Forsyningssekretariatet har sendt udkast til indberetningsvejledninger i høring. Vejledningerne er i store træk de samme som sidste år, men har dog en række ændringer. Og så strammer Forsyningssekretariatet kravet til, at indberetningen skal være fuldstændig den 15. april. I PwC afholder vi morgenmøde om indberetningen, hvor vi gennemgår ændringerne til indberetningen, og kommer med vores bedste råd til, hvordan I sikrer at indberette optimalt.


 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Mineralolieafgift

SKM2020.42.LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskab ikke kunne få afgiftsgodtgørelse af hydraulikolie anvendt til funktionstest af kraner, der eksporteres.

 

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger
C-454/18 Energipolitik Baltic Cable

Sagen omhandler:

Grænseoverskridende elektricitetsudveksling - forordning (EF) nr. 714/2009 - virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje - begrebet transmissionssystemoperatør - anvendelse af indtægter fra tildeling af samkøringslinjer

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 16, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 finder anvendelse i alle tilfælde, hvor en person opnår indtægter fra tildeling af samkøringslinjer, uanset om denne person er en transmissionssystemsoperatør som omhandlet i artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF.

2) Artikel 16, stk. 6, første afsnit, litra a) og b), i forordning nr. 714/2009 skal fortolkes således, at indtægterne fra tildeling af samkøringslinjer må anvendes til at dække omkostningerne til drift og vedligeholdelse af en samkøringslinje og til at opnå en rimelig fortjeneste med forbehold af godkendelse fra de berørte medlemsstaters regulerende myndigheder, som skal efterprøve, at denne fortjeneste ikke har en størrelse, der skader samkøringslinjens drift og vedligeholdelse eller investeringer i nye samkøringskapaciteter. Hvis der imidlertid findes et retsgrundlag, hvorefter der opkræves en afgift, som dækker drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, skal artikel 16, stk. 6, første afsnit, litra a) og b), i forordning nr. 714/2009 fortolkes således, at en virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje, først og fremmest bør anvende indtægterne fra tildelingen af samkøringslinjen til andre formål end samkøringslinjens drift og vedligeholdelse, f.eks. til at forøge en eksisterende samkøringslinjes kapacitet eller til at investere i en ny samkøringslinje.

3) Behandlingen af det femte præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 16, stk. 6, i forordning nr. 714/2009.


Domme
C-513/18 Autoservizi Giordano

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 7, stk. 2 og 3 - begrebet »erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer« - national lovgivning, der fastsætter en nedsat punktafgiftssats for erhvervsmæssig brug af dieselolie, som anvendes til regelmæssig passagerbefordring og ikke til lejlighedsvis kørsel med passagerer - ligebehandlingsprincippet

Domstolens dom:

Artikel 7, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at bestemmelsernes anvendelsesområde for det første omfatter en privat virksomhed, der driver passagerbefordring gennem udlejning af bus med chauffør, forudsat at de af virksomheden udlejede køretøjer henhører under kategori M2 eller M3 som defineret i Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil, og at disse bestemmelser for det andet ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter en nedsat punktafgiftssats for dieselolie til erhvervsmæssig brug, der anvendes i motorkøretøjer til regelmæssig passagerbefordring, uden dog at indrømme en sådan sats for dieselolie, der anvendes til lejlighedsvis passagerbefordring, forudsat at denne lovgivning iagttager ligebehandlingsprincippet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Tidligere dokument: C-513/18 Autoservizi Giordano - Indstilling


Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen - konkurrence

SA.37964
Netherlands, Alleged state aid through compensation for the use of land for gas pipe lines, power lines and other lines by network companies. (Decision)

Member State: Netherlands
Sector: D.35 - Electricity, gas, steam and air conditioning supply
Case Type: Individual Application
Notification or Registration Date: 17.12.2013
DG Responsible: Competition DG
2013/FC
Decision on 25.09.2019: Decision finding that the measures do not constitute aid
Decision Text: Letter to the Member State - working language en Published on 30.01.2020

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 82 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme).

Bilag

Bilag 12

Præsentation fra teknisk gennemgang af L 82 om overskudsvarme den 30. januar 2020

Bilag 13

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 30. januar 2020

Spørgsmål og svar

Spm. 8

Spm. om kommentar til henvendelse af 22/1-20 fra Nina Alborg, Metalcolour om beskatningen af overskudsvarme, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om konsekvenserne (på skatteprovenu og CO2-udledning) af at afskaffe afgiften på ’certificeret’ overskudsvarme fra virksomheder, til skatteministeren