Energinyt 2018, uge 06

Kære læser

Hermed denne uges Energinyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Udkast til styresignal
Regulering for momsfradragsprocenten i energiafgiftslovene, når virksomheden samtidig betaler en kvadratmeterafgift.

Bindende svar
Skattefritaget varmeværks indgåelse af samarbejde

Domme
Kulafgift – kontrakt godkendt af Elprisudvalget

Nyt fra domstol.dk

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU


 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Regulering for momsfradragsprocenten i energiafgiftslovene, når virksomheden samtidig betaler en kvadratmeterafgift.

17-1523482

Ændringen består i en regulering for momsfradragsprocenten efter energiafgiftslovene, når virksomheden samtidig betaler en kvadratmeterafgift. Styresignalet er til gavn for virksomhederne.

 

Bindende svar: Skattefritaget varmeværks indgåelse af samarbejde

SKM2018.52.SR

Skatterådet bekræftede, at det påtænkte samarbejde mellem Varmeværket H1 og H2 ikke påvirkede den betingede skattefrihed i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, for H1.

 

Dom: Kulafgift – kontrakt godkendt af Elprisudvalget

SKM2018.54.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt H1, der er et centralt kraftvarmeværk, skulle opgøre den afgiftspligtige brændselsmængde efter metoden i dagældende kulafgiftslovs § 7, stk. 1, 3. pkt. (selskabets standpunkt), eller efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1, 4. pkt., nr. 2 (SKATs standpunkt).

Det afgørende var, om selskabet havde dokumenteret, at der forelå en varmeleveringskontrakt pr. 1. juli 1998, som fastsatte hvilken del af forbruget af brændsel, der skulle indregnes i elektricitetsprisen, og som var godkendt af det daværende Elprisudvalg.

Byretten, der grundet sagens kompleksitet og betydning var besat med tre dommere, fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret, at der forelå en sådan godkendt kontrakt pr. 1. juli 1998.

Retten lagde til grund, at en aftale fra 1997 ikke blev indsendt til Elprisudvalget, og at nogle breve til Elprisudvalget ikke udgjorde en anmeldelse i kulafgiftslovens forstand.

Retten fandt desuden, at en varmeleveringsaftale fra 1987 ikke opfyldte kulafgiftslovens betingelser, fordi el-prisen ifølge denne aftale skulle fastsættes uafhængigt af selskabets brændselsomkostninger.

Den omstændighed, at værket ikke havde modtaget kritik fra skattemyndighederne i forbindelse med en kontrolaktion eller i øvrigt kunne ikke føre til, at selskabet fik medhold.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 12-02-2018 - 13-03-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 22-02-2018 indstilling i C-49/17 Koppers Denmark
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 21, stk. 3 - forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter - energiprodukter, der anvendes til andre formål end som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning - forbrug af solvent som brændsel på et tjæredestillationsanlæg

Tidligere dokument: C-49/17 Koppers Denmark - Dom
Tidligere dokument: C-49/17 Koppers Denmark - Indstilling
Tidligere dokument: C-49/17 Koppers Denmark - Ny sag

Den 27-02-2018 indstilling i C-135/16 Statsstøtte Georgsmarienhütte m.fl.
Toldunion

Præjudicielt spørgsmål vedrørende bedømmelse af gyldighed - Kommissionens afgørelse af 25. november 2014 i sagen statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN) - tysk støtte til vedvarende energi - begrænsning af EEG-afgiften til fordel for energiintensive virksomheder - spørgsmålet, om det præjudicielle spørgsmål kan antages til realitetsbehandling - anvendelse af retspraksis fra TWD-dommen - begrebet statsstøtte - fordel - støttens selektivitet - overførsel af statsmidler - kapitalstrømme mellem private operatører, som kontrolleres af offentlige myndigheder

Tidligere dokument: C-135/16 Statsstøtte Georgsmarienhütte m.fl. - Dom
Tidligere dokument: C-135/16 Statsstøtte Georgsmarienhütte m.fl. - Indstilling
Tidligere dokument: C-135/16 Georgsmarienhütte m.fl. - Ny sag

Den 01-03-2018 dom i C-76/17 Frie varebevægelser Petrotel-Lukoil og Georgescu
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - afgifter med tilsvarende virkning som told - artikel 30 TEUF - interne afgifter - artikel 110 TEUF - afgift for eksporterede olieprodukter - afgiften overvæltes ikke på forbrugeren - afgiftsbyrden for den afgiftspligtige - tilbagebetaling af det beløb, der er blevet betalt af den afgiftspligtige

Tidligere dokument: C-76/17 Frie varebevægelser Petrotel-Lukoil og Georgescu - Dom
Tidligere dokument: C-76/17 Petrotel Lukoil og Georgescu - Ny sag

Den 07-03-2018 dom i C-31/17 Cristal Union
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 14, stk. 1, litra a) - energiprodukter, der anvendes til produktion af elektricitet - fritagelsesforpligtelse - artikel 15, stk. 1, litra c) - energiprodukter, der anvendes til kraftvarmeproduktion - mulighed for afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse - naturgas bestemt til at producere både varme og elektricitet

Tidligere dokument: C-31/17 Cristal Union - Indstilling
Tidligere dokument: C-31/17 Cristal Union - Dom
Tidligere dokument: C-31/17 Sucrerie de Toury - Ny sag

 

Domme
C-590/16 Kommissionen mod Grækenland

Sagen omhandler:

Traktatbrud - direktiv 2008/118/EF - artikel 7 - den generelle ordning for punktafgifter - forsyning med olieprodukter uden pålæggelse af punktafgift - tankstationer ved Den Hellenske Republiks grænse til tredjelande - punktafgiftens forfald - begrebet »overgang til forbrug« af punktafgiftspligtige varer - begrebet »forlader en afgiftssuspensionsordning«

Domstolens dom:

1) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som tillader salget af afgiftsfrie olieprodukter på tankstationer tilhørende Katastimata Aforologiton Eidon AE ved grænseovergangene Kipoi Evrou (Grækenland), Kakavia (Grækenland) og Evzonoi (Grækenland), som alle er beliggende i regioner, der grænser op til tredjelande - nemlig henholdsvis Republikken Tyrkiet, Republikken Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

2) Den Hellenske Republik betaler sagsomkostningerne.


Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

Energy consumption in 2016 - Consumption in the EU above the energy efficiency target - 4% gap for primary energy consumption and 2% gap for final energy consumption targets

State aid: Commission approves six electricity capacity mechanisms to ensure security of supply in Belgium, France, Germany, Greece, Italy and Poland

State aid: Commission approves six electricity capacity mechanisms to ensure security of supply in Belgium, France, Germany, Greece, Italy and Poland - Factsheet

 

Nyt fra Parlamentet

UDKAST TIL BETÆNKNING om hurtigere innovation inden for ren energi  

Europa-Parlamentets beslutning af 6. februar 2018 om hurtigere innovation inden for ren energi (2017/2084(INI))