Energinyt 2018, uge 09

Kære læser

Hermed denne uges Energinyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Fornyet høring: VE-loven og elforsyningsloven
IT-beredskab i el- og naturgassektoren
Vejledning for indberetning af energispareydelser offentliggjort
Energi & Forsyning - Februar 2018
Lavere afgifter for campingpladser og...

Nyt fra Energiklagenævnet

Nyt fra Energitilsynet

Domme
Afskrivningsgrundlaget - distributionsnet - vand- og spildevandselskaber.

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag


 

Artikler og interessante links

Advokatfirmaet Energi & Miljø

Fornyet høring: VE-loven og elforsyningsloven

Energistyrelsen har sendt udkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning i fornyet [...]


Advokatfirmaet Energi & Miljø

IT-beredskab i el- og naturgassektoren

Energistyrelsen har sendt udkast til ændring af bekendtgørelse om it-beredskab i el- og naturgassektoren i høring.


Advokatfirmaet Energi & Miljø

Vejledning for indberetning af energispareydelser offentliggjort

Energitilsynet har offentliggjort vejledning for 2017 om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med [...]


Beierholm

Lavere afgifter for campingpladser og...

Nye regler giver lavere afgifter på el og vand


EY

Energi & Forsyning - Februar 2018

I denne udgave kan du blandt andet læse, om I har styr på reglerne for elafgiftsgodtgørelse for rumvarmeforbrug. Du kan også blive klogere på indberetning til de økonomiske rammer for vandselskaber og finde ud af de skattemæssige konsekvenser af forrentning af indskudskapital.

  • Indberetning til de økonomiske rammer for vandsektorselskaber. Det er ved at være tid til, at vandsektorselskaberne skal foretage indberetning til brug for Forsyningssekretariatets opfølgning på de økonomiske rammer for 2017. Da der er tale om indberetning af en række andre tal end tidligere og på en lidt anden måde har Forsyningssekretariatet udsendt en række vejledninger m.v., der er tænkt som en hjælp hertil.
  • Forrentning af indskudskapital - Skattemæssige konsekvenser. Mange varmeselskaber har lige nu anmodninger om forrentning af indskudskapital liggende til behandling hos Energitilsynet. I den forbindelse bør det bemærkes, at en godkendelse fra Energitilsynet og en efterfølgende opkrævning af de pågældende beløb kan have skattemæssige konsekvenser, som det enkelte varmeselskab bør have for øje.
  • Fokus på elnetvirksomheders særskilte identitet Koncerner, som har elnet- og elhandelsaktiviteter, skal, af konkurrencemæssige hensyn, holde aktiviteternes identitet adskilt - hvilket skal være effektueret senest 1. juli 2018.
  • Software Robotics - Få en virtuel medhjælper på dit team. Software robotter er for tiden et af de hotteste emner for vores energi- og forsyningskunder. Teknologien kan reducere omkostningerne på rutineprægede manuelle processer uden at udskifte eksisterende it-infrastruktur.
  • Elafgiftsgodtgørelse for rumvarmeforbrug - har I styr på reglerne?. Hvis din virksomhed anvender elektricitet til både procesformål og rumvarme, komfortkøling, opvarmning af brugsvand m.v. er det i dag af øget betydning, at afgiftsgodtgørelsen opgøres korrekt, da EY langt oftere end hidtil oplever, at SKAT vælger at regulere godtgørelsen i op til 10 år tilbage i tid, såfremt det viser sig, at godtgørelsen ikke har været beregnet korrekt.
  • Vandskattesagen er anket - hvad så nu?. Den 16. januar 2018 faldt de længe ventede afgørelser i vandskattesagen. Vandskattesagen vedrører vandsektorens skattemæssige indgangsværdier ved selskabernes overgang til skattepligt.
  • Er din forsyningsvirksomhed stiftet som I/S eller A.m.b.a., men registreret som forening? Erhvervsstyrelsen har i et brev af 22. december 2017 til Danske Vandværker, præciseret hvad vandsektorselskaber og varmeselskaber, skal gøre når de, i henhold til lovgivningen, skal registrere reelle ejere.


 

Nyt fra Energiklagenævnet

Afgørelse
Klage afvist på grund af overskredet klagefrist


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Energitilsynet

Høring, el. Frist: 13.03.2018
Høring - Energinet’s anmeldelse af Shadow Allocation Rules

Høring, el. Frist: 23.03.2018
Høring - Energinet’s anmeldelse af forslag til metoder til beregning af planlagte udvekslinger som følger af den fælles day-ahead- og intraday-kobling


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Afskrivningsgrundlaget - distributionsnet - vand- og spildevandselskaber.

SKM2018.91.ØLR

Sagen angik opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for vand- og spildevandforsyningsselskabers distributionsnet mv. ved indskydelsen af kommunale vandforsyningsvirksomheder i selskaber.

Sagen har sammen med en sambehandlet sag været prøvesag med betydning for mere end 250 vand-og spildevandforsyningsvirksomheder.

Sagen var en prøvelse af Landsskatterettens kendelse, hvorefter fastlæggelsen af distributionsnettets handelsværdi til brug for opgørelsen af afskrivningsgrundlaget skulle tage udgangspunkt i en DCF-model (Discounted Cash Flow).

Vand-og spildevandforsyningsselskabet gjorde under sagen gældende, at distributionsnettets handelsværdi skal tage udgangspunkt i nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Landsretten udtalte, at der intet marked er for handel med vandforsynings- og spildevandforsyningsvirksomheder eller disses aktiver, og at der ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien af distributionsnettet.

Landsrettens flertal (4 dommere) fastslog herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det skøn, som SKAT med udgangspunkt i DCF-modellen havde foretaget ved fastlæggelsen af distributionsnettets handelsværdi.

Et mindretal (1 dommer) ville hjemvise sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Et særligt spørgsmål i sagen var, om SKATs afgørelse var ugyldig som følge af forældelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, eller om afgørelsen var omfattet af den 6-årige frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Landsretten tiltrådte, at apportindskuddet af den kommunale forsyningsvirksomhed i H1 var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 1, og at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, dermed fandt anvendelse. SKATs afgørelse var dermed rettidig.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Sagen blev som følge af den principielle betydning behandlet af fem dommere i Østre Landsret.

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om Energinet  

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 05-03-2018 - 03-04-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 07-03-2018 indstilling i C-90/17 Turbogás
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 14, stk. 1, litra a) - fritagelse for energiprodukter og elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet - artikel 21, stk. 5, tredje afsnit - enhed, der fremstiller elektricitet til eget forbrug - afgiftsfritagelse for mindre elektricitetsproducenter

Tidligere dokument: C-90/17 Turbogás - Dom
Tidligere dokument: C-90/17 Turbogás - Indstilling
Tidligere dokument: C-90/17 Turbogás - Ny sag

Den 07-03-2018 dom i C-31/17 Cristal Union
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 14, stk. 1, litra a) - energiprodukter, der anvendes til produktion af elektricitet - fritagelsesforpligtelse - artikel 15, stk. 1, litra c) - energiprodukter, der anvendes til kraftvarmeproduktion - mulighed for afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse - naturgas bestemt til at producere både varme og elektricitet

Tidligere dokument: C-31/17 Cristal Union - Indstilling
Tidligere dokument: C-31/17 Cristal Union - Dom
Tidligere dokument: C-31/17 Sucrerie de Toury - Ny sag

 

Indstillinger
C-135/16 Statsstøtte Georgsmarienhütte m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudicielt spørgsmål vedrørende bedømmelse af gyldighed - Kommissionens afgørelse af 25. november 2014 i sagen statsstøtte SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN) - tysk støtte til vedvarende energi - begrænsning af EEG-afgiften til fordel for energiintensive virksomheder - spørgsmålet, om det præjudicielle spørgsmål kan antages til realitetsbehandling - anvendelse af retspraksis fra TWD-dommen - begrebet statsstøtte - fordel - støttens selektivitet - overførsel af statsmidler - kapitalstrømme mellem private operatører, som kontrolleres af offentlige myndigheder

Generaladvokatens indstilling:

1) Det af Verwaltungsgericht Frankfurt am Main (forvaltningsdomstolen i Frankfurt am Main, Tyskland) forelagte præjudicielle spørgsmål afvises.

2) Subsidiært besvares nævnte spørgsmål med, at der er i den foreliggende sag ikke fremlagt oplysninger, der kan begrunde, at Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1585 af 25. november 2014 om støtteordningen SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN) [gennemført af Tyskland til støtte for el fra vedvarende energikilder og energiintensive brugere] erklæres ugyldig for så vidt angår nedsættelsen af den ved tysk lovgivning indførte generelle afgift til fordel for bestemte virksomheder med et højt forbrug af elektrisk energi.


Domme
C-76/17 Frie varebevægelser Petrotel-Lukoil og Georgescu

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - afgifter med tilsvarende virkning som told - artikel 30 TEUF - interne afgifter - artikel 110 TEUF - afgift for eksporterede olieprodukter - afgiften overvæltes ikke på forbrugeren - afgiftsbyrden for den afgiftspligtige - tilbagebetaling af det beløb, der er blevet betalt af den afgiftspligtige

Domstolens dom:

EU-retten, særligt artikel 30 TEUF, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig, som reelt har betalt en afgift med tilsvarende virkning i strid med den nævnte artikel, skal kunne opnå tilbagebetaling af det beløb, der er blevet betalt på grundlag af denne afgift, også i den situation, hvor betalingsordningen vedrørende afgiften i den nationale lovgivning er blevet udformet således, at denne afgift overvæltes på forbrugeren.


Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 164 Forslag til lov om Forsyningstilsynet.

Bilag

Bilag 1

Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 165 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om afgift af elektricitet. (Styrkelse af rammerne for overvågning af elforsyningssikkerheden og klare regler for sikring af kapacitet, ændringer som følge af forordninger om EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet og samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 166 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Afholdelse af et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg).

Bilag

Bilag 1

Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren