Energinyt 2018, uge 23

Kære læser

Hermed denne uges Energinyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@taxcon.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Lovligt at 'pulje' anmodninger om aktindsigt, men frister gælder stadig

Nyt fra Energitilsynet

Bindende svar
Opretholdelse kooperationsbeskatning ved salg af spildvarme til fjernvarmeselskab og fuld elafgiftsgodtgørelse
Godtgørelse af elafgift - servere placeret hos en datacenter-leverandør

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom


 

Artikler og interessante links

Folketingets Ombudsmand

Lovligt at 'pulje' anmodninger om aktindsigt, men frister gælder stadig

Når en myndighed modtager flere aktindsigtsanmodninger om det samme emne, er det lovligt at behandle anmodningerne samlet for at spare ressourcer. Men offentlighedslovens tidsfrister skal stadig overholdes i forhold til hver enkelt journalist eller borger


 

Nyt fra Energitilsynet

Høring, el. Frist: 18.06.2018
Høring - Udkast til sekretariatsafgørelse vedrørende Energinets anmeldte metoder i forskrift D1, F1, H1, H2, H3 og I


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Opretholdelse kooperationsbeskatning ved salg af spildvarme til fjernvarmeselskab og fuld elafgiftsgodtgørelse

SKM2018.258.SR

Skatterådet bekræftede, at foreningen ikke mistede sin skattemæssige status som en andelsbeskattet forening, såfremt foreningen påbegyndte salg af spildvarme til et fjernvarmeselskab fra det nye køleanlæg. Aktiviteten var forenelig med foreningens kooperative formål. Der blev i denne forbindelse lagt særligt vægt på, at køleanlægget ville udgøre et nødvendigt og integreret del af foreningens virke som en kooperativt beskattet forening.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at Spørger havde ret til fuld elafgiftsgodtgørelse for elforbrug anvendt til køling af lager (bortset fra procesafgift), da kølingen alene foregik af hensyn til de processer, som er i lagerarealerne og produktionsområderne, og ikke af hensyn til personers komfort.

Endelig bekræftede Skatterådet, at nyttiggjort varme fra processerne med køling af lagerarealerne og produktionsområderne kunne kvalificeres som overskudsvarme. Spørger skulle derfor maksimalt betale 33 % i afgift af det modtagne vederlag for overskudsvarmen ved salg af dette til et fjernvarmeanlæg.

 

Bindende svar: Godtgørelse af elafgift - servere placeret hos en datacenter-leverandør

SKM2018.250.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger har ret til fuld godtgørelse af afgift af det forbrug af elektricitet, som medgår til procesformål i virksomheden, herunder viderefaktureret elafgift fra dens datacenter-leverandør vedrørende elforbrug af spørgers elektroniske udstyr, som er placeret hos datacenter-leverandøren, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1).

Skatterådet afviste at bekræfte, at spørger kunne opnå godtgørelse af den viderefakturerede elafgift fra 1. januar 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven  

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 11-06-2018 - 10-07-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 27-06-2018 dom i C-90/17 Turbogás
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 21, stk. 5, tredje afsnit - enhed, der fremstiller elektricitet til eget forbrug - mindre elektricitetsproducenter - artikel 14, stk. 1, litra a) - energiprodukter, der anvendes til produktion af elektricitet - bindende fritagelse

Tidligere dokument: C-90/17 Turbogás - Dom
Tidligere dokument: C-90/17 Turbogás - Indstilling
Tidligere dokument: C-90/17 Turbogás - Ny sag

Den 05-07-2018 indstilling i C-305/17 Frie varebevægelser FENS
Fiskale bestemmelser

Frie varebevægelser - told ved udførsel - afgifter med tilsvarende virkning som told - interne afgifter - afgift for nettjenester i forbindelse med transmission af elektricitet

Tidligere dokument: C-305/17 Frie varebevægelser FENS - Dom
Tidligere dokument: C-305/17 Frie varebevægelser FENS - Indstilling

 

Domme
C-49/17 Koppers Denmark

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 21, stk. 3 - afgiftspligtens indtræden - forbrug af energiprodukter produceret på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter - energiprodukter, der anvendes til andre formål end som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning - forbrug af solvent som brændsel på et tjæredestillationsanlæg

Domstolens dom:

Artikel 21, stk. 3, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der har produceret dem, med henblik på fremstilling af andre energiprodukter ikke henhører under den undtagelse vedrørende den afgiftsudløsende begivenhed, der er fastsat i nævnte bestemmelse, i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor de energiprodukter, der fremstilles som den pågældende virksomheds hovedaktivitet, anvendes til andet end motorbrændstof og brændsel til opvarmning.

Tidligere dokument: C-49/17 Koppers Denmark - Indstilling