Energinyt

Journalnr: 16/0747733
Godtgørelse af elafgift mv.
Klagen skyldes, at SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse, af klagerens godtgørelse af elafgift. Baggrunden for genoptagelsen er, at klageren ikke har været berettiget til godtgørelse af elafgift, hvor klageren ikke har været forbruger af elektriciteten, ligesom klageren ikke har været berettiget til fuld godtgørelse for elektricitet anvendt til brug for rumvarme og varmt brugsvand. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-10-2019

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 11-11-2019 - 10-12-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 14-11-2019 dom i C-585/17 Statsstøtte Dilly's Wellnesshotel
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - ændring af en godkendt støtteordning - artikel 108, stk. 3, TEUF - anmeldelsespligt - forbud mod gennemførelse uden godkendelse fra Europa-Kommissionen - forordning (EU) nr. 651/2014 - fritagelse - artikel 58, stk. 1 - forordningens tidsmæssige anvendelsesområde - artikel 44, stk. 3 - rækkevidde - national lovgivning, der fastsætter en beregningsformel for delvis godtgørelse af energiafgifter

Tidligere dokument: C-585/17 Statsstøtte Dilly's Wellnesshotel - Dom
Tidligere dokument: C-585/17 Statsstøtte Dilly's Wellnesshotel - Indstilling
Tidligere dokument: C-585/17 Dilly's Wellnesshotel - Ny sag

Domme

C-68/18 Petrotel-Lukoil

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 21, stk. 3 - ingen afgiftsudløsende begivenhed - forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer sådanne produkter - artikel 2, stk. 3 - forpligtelse til at opnå en klassificering af energiprodukter med henblik på fastsættelse af punktafgiften - afgiftssats, der finder anvendelse på disse produkter - proportionalitetsprincippet

Domstolens dom:

1) Artikel 21, stk. 3, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for nationale bestemmelser eller national praksis, hvorefter energiprodukter, der forbruges i kraftvarmeanlægget tilhørende den virksomhed, hvor de er fremstillet, beskattes, for så vidt som dette forbrug tager sigte på at producere energiprodukter ved at frembringe den termiske energi, der er nødvendig for den tekniske proces til fremstilling af nævnte produkter. Denne fortolkning berører principielt ikke anvendelsen af dette direktivs artikel 14, stk. 1, litra a), på den del af energiprodukterne, der forbruges med henblik på produktion af elektricitet.
2) Artikel 2, stk. 3, i direktiv 2003/96 og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser eller national praksis, hvorefter den punktafgiftssats, der er fastsat for dieselolie, såfremt der ikke er indgivet en anmodning til de kompetente afgiftsmyndigheder om klassificering med hensyn til punktafgift af energiprodukter, for hvilke der ikke er blevet fastsat en afgiftssats i dette direktiv, anvendes og opretholdes, selv om der senere er opnået en afgørelse om klassificering, der sidestiller disse produkter med brændselsolie.

Tidligere dokument: C-68/18 Petrotel-Lukoil - Indstilling

C-105/18 UNESA Engasa Duerocanto Acciona Associació de Productors i Usuaris d’Energia Elèctrica Burgos Pérez og Guinea Bueno Endesa Generación APPA Parc del Segre m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - princippet om, at forureneren betaler - direktiv 2000/60/EF - artikel 9, stk. 1 - dækning af omkostninger ved forsyningspligtydelser - fælles regler for det indre marked for elektricitet - direktiv 2009/72/EF - artikel 3, stk. 1 - princippet om forbud mod forskelsbehandling - artikel 107, stk. 1, TEUF - statsstøtte - gebyr for anvendelse af indvand til elektricitetsproduktion - gebyr, som udelukkende skal betales af de vandkraftproducenter, der opererer i regionsoverskridende vandløbsoplande

Domstolens dom:

1) Artikel 191, stk. 2, TEUF og artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for et gebyr for anvendelse af indvand til elektricitetsproduktion såsom det i hovedsagerne omhandlede, som hverken tilskynder til en effektiv vandanvendelse eller fastlægger ordninger med henblik på bevarelse og beskyttelse af de offentlige vandressourcer, og hvis kvantificering på ingen måde er knyttet til kapaciteten til at forårsage skade på disse offentlige vandressourcer, idet gebyret udelukkende har fokus på vandkraftproducenternes mulighed for at skabe indtægter.
2) Princippet om forbud mod forskelsbehandling, således som fastsat i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for et gebyr såsom det i hovedsagerne omhandlede gebyr for anvendelse af indvand til elektricitetsproduktion, der udelukkende skal betales af de vandkraftproducenter, der opererer i vandløbsoplande, som strækker sig over mere end én selvstyrende regions område.
3) Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at den omstændighed, at det i hovedsagerne omhandlede gebyr for anvendelse af indvand til elektricitetsproduktion ikke skal betales for det første af de vandkraftproducenter, der opererer i vandløbsoplande, som er beliggende på én enkelt selvstyrende regions område, for det andet af producenter af elektricitet, der stammer fra andre kilder end vand, ikke udgør statsstøtte som omhandlet i denne bestemmelse til fordel for disse producenter, eftersom de nævnte producenter - i forhold til den relevante referenceramme såvel som det med dette gebyr forfulgte formål - ikke befinder sig i en situation, der kan sammenlignes med situationen for de vandkraftproducenter, der opererer i vandløbsoplande, der strækker sig over mere end én selvstyrende regions område, og som er pålagt det nævnte gebyr, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation - Excise duties/Energy taxation) - MORNING ONLY