Energinyt 2021, uge 46

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra Energinyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Højesteretsdom om Landsskatterettens kompetence

Nyt fra Energiklagenævnet

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal - præcisering af praksis - procesgodtgørelse af energiafgifter på varme og varer forbrugt i byggeri - proceslempelse for byggeri kan ydes for rumvarme til byggeaktiviteter på visse betingelser

Domme
Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over SKATS afvisning af tilbagebetalingskrav - det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om Landsskatterettens kompetence

Højesteret har afsagt en deldom, som bl.a. omhandler Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over SKATs stillingtagen til krav om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede afgifter, hvor kravet er fremsat af et senere led i omsætningskæden, der har fået overvæltet afgiften på sig. Dommen omhandler også det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb.

Nyt fra Energiklagenævnet

Afvisning i sag om klage over Energistyrelsens brev af 7. juli 2021 om partshøring om afslag på dele af ansøgning om tilsagn om tilskud fra Bygningspuljen

Indholdsfortegnelse

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - præcisering af praksis - procesgodtgørelse af energiafgifter på varme og varer forbrugt i byggeri - proceslempelse for byggeri kan ydes for rumvarme til byggeaktiviteter på visse betingelser

19-0758576

Styresignalet beskriver en præcisering af praksis, hvorefter der kan ydes procesgodtgørelse for rumvarme til byggeaktiviteter på visse betingelser.

Dom: Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over SKATS afvisning af tilbagebetalingskrav - det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb

SKM2021.621.HR

Sagen drejede sig om en række virksomheder, som i perioden 1993-2001 havde købt og forbrugt olieprodukter, hvoraf der var blevet opkrævet smøreolieafgift efter den dagældende mineralolieafgiftslov. Det viste sig efterfølgende, at afgiften var opkrævet i strid med EU-retten. Virksomhederne havde ikke selv betalt afgift af olieprodukterne, der var købt fra olieselskaber, som havde betalt afgift af produkterne til statskassen. Ifølge virksomhederne havde olieselskaberne overvæltet afgiften på virksomhederne i priserne på de solgte olieprodukter. Virksomhederne fremsatte derfor krav over for SKAT om tilbagebetaling af beløb svarende til den overvæltede afgift, jf. SKM2014.44.VLR og SKM2015.733.SKAT.

SKAT afviste kravene med henvisning til, at virksomhedernes eventuelle krav var forældede. Virksomhederne påklagede SKATs afvisning af deres krav til Landsskatteretten, som imidlertid afviste klagerne med den begrundelse, at de ikke vedrørte afgørelser omfattet af den i skatteforvaltningsloven fastsatte klageadgang til Landskatteretten. Virksomhederne indbragte herefter sagerne for domstolene.

Højesterets dom er en deldom vedrørende det spørgsmål, om at landskatteretten har kompetence efter skatteforvaltningsloven til at behandle klagerne over SKATs afvisning af virksomhedernes krav.

Højesteret fandt, ligesom landsretten, at virksomhederne krav må klassificeres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti, og at SKATs beslutninger om at afvise kravene ikke havde karakter af forvaltningsretlige afgørelser. Beslutningerne kunne derfor ikke påklages til Landskatteretten efter skatteforvaltningslovens regler, hvorefter kun afgørelser kan påklages til Landskatteretten.

Højesteret var desuden enig med landsretten i, at beslutningerne heller ikke kunne påklages til Skatteministeriets departement

Højesteret afviste - ligesom landsretten- virksomhederne indsigelser om, at manglende administrativ klageadgang var i strid med EU-retten, herunder det EU-retlige ækvivalensprincip, det EU-retlige effektivitetsprincip og et EU-retligt ligebehandlingsprincip.

Højesteret var endvidere enig med landsretten i, at der ikke var grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen som begæret af virksomhederne.