Energinyt 2022, uge 18

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra Energinyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Høring om ændringer i bekendtgørelser, som påvirker elnetvirksomheder
Skatteforvaltningen vil snart informere bedre om ændringer i praksis
Skatteforvaltningens udstedelse af styresignaler og opdatering af Den juridiske vejledning

Nyt fra Energiklagenævnet

Styresignaler
Genoptagelse, ændring af praksis - opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet mv. i varmeforsyningsselskaber - styresignal

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Dansk Revision

Skatteforvaltningen vil snart informere bedre om ændringer i praksis

Hvis borgere i Danmark henvender sig til de danske myndigheder med spørgsmål, så er disse myndigheder forpligtet til at yde borgere og virksomheder den nødvendige vejledning. Det er Folketingets ombudsmand, der holder øje med myndighederne, og ombudsmanden har været på banen og, i en såkaldt ”egen drift-undersøgelse”, foretaget en gennemgang af skattemyndighedernes generelle information og administration. Der skal gives tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på et givet område har, og hvordan man lettest og mest effektivt kan opfylde lovgivningens krav.

Folketingets Ombudsmand

Skatteforvaltningens udstedelse af styresignaler og opdatering af Den juridiske vejledning

På baggrund af bl.a. tilkendegivelser fra skatterevisorer og skatteadvokater indledte ombudsmanden en generel egen drift-undersøgelse af skattemyndighedernes generelle information og administration, når der på baggrund af domme og afgørelser sker en praksisændring, som kan have betydning for rigtigheden af det, der anføres i Den juridiske vejledning om den gældende retstilstand.

PwC

Høring om ændringer i bekendtgørelser, som påvirker elnetvirksomheder

Energistyrelsen har sendt en større pakke med nye bekendtgørelser i offentlig høring, som ændrer på landskabet for de danske elnetvirksomheder.

 

Nyt fra Energiklagenævnet

Energiklagenævnets afgørelse i sag om klagefrist vedrørende klage over afslag på ansøgning om udbetaling af tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse vedrørende ejendommen A1, 8240 Risskov

Energiklagenævnets afgørelse i sag om klage over delvis tilsagn om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse vedrørende ejendommen A1, 2820 Gentofte

Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om tilskud fra Bygningspuljen til energiforbedringsprojekt vedrørende ejendommen beliggende A1, 4690 Haslev

Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Genoptagelse, ændring af praksis - opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet mv. i varmeforsyningsselskaber - styresignal

SKM2022.233.SKTST

Styresignalet indeholder en ændring af praksis vedrørende opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver og dermed afskrivningsgrundlaget i varmeforsyningsvirksomheder. Praksisændringen sker på baggrund af Landsskatterettens afgørelse af 18. marts 2021 (SKM2021.491.LSR), hvori der henvises til Højesterets domme i vandsagerne SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR.

 

Høringssvar til udkast til styresignal:

Genoptagelse, ændring af praksis - opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet mv. i varmeforsyningsselskaber - udkast til styresignal
21-0762343

Styresignalet indeholder en ændring af praksis vedrørende opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver og dermed afskrivningsgrundlaget i varmeforsyningsselskaber. Praksisændringen sker på baggrund af Landsskatterettens afgørelse af 18. marts 2021 (SKM2021.491.LSR), hvori der henvises til Højesterets domme i vandsagerne SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR.

Høringssvar:

  • DI
  • FSR - Danske Revisorer

    •  

    Lovtidende

    Bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter, LBK nr 536 af 27/04/2022. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

    Nyt fra Folketinget

    Nye dokumenter vedrørende lovforslag

    L 196 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer samt ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.).

    Bilag

    Bilag 1

    Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

    Bilag 2

    Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

    Almindelig del

    Bilag

    Bilag 215

    Henvendelse fra Akademikerne om invitation til konference om grøn omstilling den 11. maj 2022

    Spørgsmål og svar

    Spm. 368

    Vil ministeren omregne tabel 2 i dokumentationsnotatet til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms delrapport I til CO2-enheder (for så vidt angår direkte brug af kul – som formentlig også omfatter petrokoks? - olie og gas), sådan at man for de angivne erhverv/erhvervsgrupper kan se deres CO2-belastning fordelt på de tre fossile energikilder? I forlængelse heraf ønskes sammenhængen mellem tabel 2 (som opstillet) og tabel 1 (grundlag i 2030) forklaret.  Svar  

    Spm. 369

    Vil ministeren så vidt muligt udarbejde tabeller (på tilsvarende vis som i SAU alm. del – spørgsmål 368 for hver af Ekspertgruppens tre foreslåede modeller?  Svar  

    Spm. 370

    Vil ministeren udarbejde en tabel for model 2 og 3 svarede til tabel 12 i dokumentationsnotatet til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms delrapport I?  Svar  

    Spm. 371

    Andre tekniske tiltag end CCS, herunder f.eks. elektrificering, står i alle Ekspertgruppen for en grøn skattereforms tre modeller for højst 25 pct. af reduktionerne. Vil ministeren redegøre for, hvordan afgiftsmodellerne vil skulle justeres, hvis der – set i lyset af, at Klimarådet har påpeget, at der bliver knaphed på kulstof i fremtiden og den sikkerhedspolitiske dimension i at reducere gasforbruget – er et politiske ønske om at fremme en elektrificering af industrielle processer?  Svar  

    Spm. 372

    Vil ministeren redegøre for, hvad provenueffekten efter adfærd, erhvervsbelastningen efter tilpasning og de marginale og gennemsnitlige skyggepriser for CO2-reduktionerne vil være, hvis der via Ekspertgruppen for en grøn skattereforms model 2 skal opnås CO2-reduktioner på henholdsvis 5,5 og 6,5 mio. t CO2 fra de virksomheder, der omfattet af ekspertgruppens delrapport I?  Svar  

    Spm. 374

    Vil ministeren redegøre for, om de data Energistyrelsen indsamler i relation til administrationen kvotehandelssystemet, herunder f.eks. gratiskvotetildelingen, vil være et tilstrækkeligt grundlag for at administrere et bundfradrag i CO2-afgiften for de kvoteomfattede virksomheder?  Svar  

    Spm. 475

    Vil ministeren i forlængelse af marts-redegørelsen oplyse, hvorfor ministeren fremsætter så mange lovforslag efter 1. april, når det eksplicit fremgår af Folketingets Forretningsordens § 10, stk. 3, at lovforslag normalt bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågældende folketingsår?  Svar  

    Spm. 527

    Der er aktuelt ikke lovhjemmel til, at en skatteyder, som har fået fuldt medhold i en klage behandlet ved Landsskatteretten eller Skatteankenævn, og som Skatteministeriet har indbragt for domstolene, kan indbetale det omtvistede skatte- eller afgiftskrav til skatteforvaltningen imens, at sagen er verserende ved domstolene. Der er ligeledes ikke lovhjemmel til, at det omtvistede krav kan indbetales, såfremt at skatteyderen har vundet sagen ved en domstol og Skatteministeriet derefter vælger at anke dommen til en højere instans. Ministeren bedes på den baggrund besvare følgende spørgsmål:A.Er ministeren enig i, at den manglende adgang til at betale, udgør en væsentlig forskel fra civile sager, hvor en debitor altid kan vælge at betale et krav under protest for at undgå rentetilskrivninger, mens sagen verserer?B.Er ministeren enig i, at den manglende adgang til at betale indebærer, at der flyttes en renterisiko fra Skatteministeriet som kreditor til skatteyderen som debitor, hvorved det bemærkes, at i civile sager kan en kreditor ikke nægte at modtage betaling fra debitor, og må finde sig i at skulle tilbagebetale med renter, hvis det krav, som kreditor selv har rejst, viser sig ikke at eksistere?C.Er ministeren enig i, at den manglende renterisiko for Skatteministeriet indebærer en risiko for, at flere sager vil blive ført, end hvis det kostede Skatteministeriet renter at tabe sagen i igen i næste instans?D.Er ministeren enig i, at skatteyderen rentemæssigt stilles dårligere i situationer, hvor skatteyderen har tabt sagen og indbringer den i forhold til sager, hvor skatteyderen har vundet og ministeriet indbringer den?E.Er ministeren enig eller uenig i, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt såfremt, at staten opkræver renter efter, at skatteyderen har tilbudt at indbetale det omtvistede krav til skatteforvaltningen imens, sagen er verserende ved domstolene?F.Vil ministeren oplyse, om ministeren har tænkt sig at fremsætte lovforslag, der gør det muligt at betale den skat, som skatteministeriet mener, skatteyderen skal betale?  Svar  

    Spm. 536

    Ifølge Energinets opgørelse for biogas tilført gasnettet, eksporteres over 80 pct. til virksomheder i vores nabolande med Sverige som det største aftagerland. Vil ministeren ? Ministeren bedes ligeledes oplyse det tilsvarende for Danmark for hhv. 2022 og i 2030 efter fuld indfasning af regeringens forslag til Grøn Skattereform.  Svar  

    Spm. 537

    Kan ministeren bekræfte, at hvis der lægges et separat nyt biogasnet fra biogasanlæggene parallelt med det nuværende gasnet ud til industrivirksomhederne, så belastes virksomhederne ikke af de nye CO2-afgifter?  Svar  

    Spm. 538

    Finder ministeren anledning til at udjævne konkurrenceforskellene mellem Danmark og Sverige ved at give mulighed for, at danske virksomheder også kan få afgiftsrefusion for CO2-afgift, når de vælger at købe et dyrere og klimaneutralt brændstof?  Svar  

    Spm. 539

    Vil ministeren oplyse den samlede afgiftsforskel mellem biogas og den fødevarebaserede biodiesel, når disse anvendes til at opfylde CO2-fortrængningskravet i transportsektoren? Oplysningerne bedes givet for hhv. 2022 og 2030 efter fuld indfasning af CO2-afgifterne foreslået i regeringens Grøn Skattereform.  Svar  

    Spm. 540

    Vil ministeren oplyse afgiftsforskellene, herunder kvoteomkostningerne, på biogas anvendt til transport i hhv. Tyskland og Danmark?  Svar  

    Spm. 541

    Vil ministeren redegøre for, hvorfor der kun foreslås en lavere sats for mineralogiske processer, når der også er andre lækageudsatte erhverv med energitunge processer i Danmark?  Svar  

    Spm. 542

    Vil ministeren redegøre for energiintensiteten for mineralogiske processer og for andre energiintensive erhverv såsom visse dele af fødevareerhvervet?  Svar