Energinyt

Spørger drev virksomhed med udlejning af studieboliger i en ejendom. Studieboligerne blev forsynet med elektricitet både til de studerendes brug i lejlighederne og til opvarmning af boligerne ved brug af luft-til-vands varmepumper.

Spørger havde anmodet Skatterådet om at bekræfte, at grænseværdien i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., på 4.000 kWh, ikke fandt anvendelse for de aftagenumre, der alene målte forbruget på varmeproducerende anlæg, og at Spørger dermed var berettiget til reduceret elafgift på 100 % af forbruget af elektricitet på disse aftagenumre.

Skatterådet kunne ikke svare bekræftende på dette spørgsmål, da grænseværdien på 4.000 kWh i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse på al forbrug af elektricitet på aftagenummeret, uanset om der var tale om blandet forbrug af elektricitet til fremstilling af varme og til øvrigt forbrug, til udelukkende fremstilling af varme eller til udelukkende øvrigt forbrug i husholdningen.

Spørger havde ved et benægtende svar på spørgsmål 1, anmodet Skatterådet om at bekræfte, at Spørger kunne sammenlægge forbruget på aftagenumrene for pågældende varmepumper på ejendommen - uden at fysisk at sammenlægge aftagenumrene - og dermed anse de pågældende varmepumper som ét fælles varmeproducerende anlæg efter elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2.

Skatterådet kunne ikke svare bekræftende på dette spørgsmål, da der med et varmeproducerende fælles anlæg i elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2's forstand, alene skulle forstås én varmeinstallation, der anvendte elektricitet som opvarmningsmiddel og som rent teknisk var indrettet og fungerede som ét samlet anlæg, der leverede varme til mere end én forbruger af den fremstillede varme. Begrebet "varmeproducerende fælles anlæg" omfattede ikke ét fælles virtuelt målepunkt, der var oprettet af netvirksomheden, og som målte det samlede forbrug af elektricitet for aftagenumrene for de enkelte varmepumper.

Spørger havde ved et benægtende svar på spørgsmål 2, anmodet Skatterådet at bekræfte, at Spørger kunne sammenlægge aftagenumre på varmepumperne på ejendommen ved fysisk at sammenlægge målerne og dermed anse varmepumperne som ét fælles varmeproducerende anlæg og dermed omfattet af elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2.

Skatterådet kunne ikke svare bekræftende på dette spørgsmål, da der med et varmeproducerende fælles anlæg i elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2's forstand, alene skulle forstås én varmeinstallation, der anvendte elektricitet som opvarmningsmiddel og som rent teknisk var indrettet og fungerede som ét samlet anlæg, der leverer varme til mere end én forbruger af den fremstillede varme. Begrebet "varmeproducerende fælles anlæg" omfattede ikke et fysisk målepunkt/aftagenummer, der var oprettet af netvirksomheden, og som målte det samlede forbrug af elektricitet for aftagenumrene for de enkelte varmepumper.

Høringsportalen

Udkast til ændring af VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen
Oprettelsesdato: 10-03-2025
Høringsfrist: 06-04-2025

Ændringsbekendtgørelse vedr. bekendtgørelse nr. 1538 af 6. december 2024 (kontrol af spildevandsbetaling)
Oprettelsesdato: 12-03-2025
Høringsfrist: 19-03-2025

Høring af forslag til EU-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2023/956 angående simplificering og styrkelse af CO2-grænsetilpasningsmekanismen
Oprettelsesdato: 13-03-2025
Høringsfrist: 19-03-2025

Offentlig høring af miljøkonsekvensrapport for CO2-lagringsprojektet Greensand Future i Nini Vest-feltet i Nordsøen
Oprettelsesdato: 13-03-2025
Høringsfrist: 28-03-2025

Bekendtgørelse om vejledning af en sigtet under en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen
Oprettelsesdato: 14-03-2025
Høringsfrist: 11-04-2025

Nyt fra EU-domstolen

Domme

C-137/23 Alsen

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - punktafgifter - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - fritagelse for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof - artikel 14, stk. 1, litra c) - sejlads i EU-farvande - artikel 15, stk. 1, litra f) - sejlads ad de indre vandveje - direktiv 95/60/EF - afgiftsmærkning af gasolier og petroleum - gasolie, der er beregnet til fremdrift af et skib, og som ikke er afgiftsmærket i overensstemmelse med EU-retten - afslag på at anvende punktafgiftsfritagelsen - proportionalitetsprincippet

Domstolens dom:

Artikel 15, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, som ændret ved Rådets direktiv 2004/75/EF af 29. april 2004, sammenholdt med artikel 1 i Rådets direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum,
skal fortolkes således, at
denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvorefter punktafgiftsfritagelsen for gasolie, der leveres til anvendelse som motorbrændstof til erhvervsmæssig sejlads på Den Europæiske Unions indre vandveje, nægtes med den begrundelse, at denne gasolie ikke er afgiftsmærket på en måde, der er i overensstemmelse med de EU-retlige krav, når det for det første er godtgjort, at den nævnte gasolie anvendes til et sådant formål, og der for det andet ikke er noget, der giver anledning til mistanke om, at der foreligger svig, misbrug eller afgiftsunddragelse.