Energinyt |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra Energinyt.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
NIS2 direktivets betydning for forsyningsvirksomheder
Ny lov om et loft over indtægter fra elproduktion
Den Grønne Skattereform
Udkast til styresignal
Udkast til styresignal - mineralolieafgiftsloven - praksisændring - tilbagebetaling af den særlige overskudsvarmeafgift for raffinaderier - orientering om ny mulighed for skønsmæssig opgørelse af almindelig overskudsvarmeafgift i denne forbindelse.
Bindende svar
Afgiftspligt - mineralolieafgiftsloven - Liquefied Biogas - LBG
Afgørelser
Krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt omkostningsgodtgørelse som følge af nye oplysninger
Krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt omkostningsgodtgørelse som følge af nye oplysninger
El-patronordningen - Kraftvarmekapacitet - Berettigelse til godtgørelse
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
BDONIS2 direktivets betydning for forsyningsvirksomheder EU’s medlemslande har vedtaget en ny version af Net- og Informationssikkerhedsdirektivet, hvilket kommer til at øge kravene til håndhævelse af reglerne og ensrette sanktionerne i hele EU. |
BDODen Grønne Skattereform har til formål at nedsætte forbruget af fossile brændsler som fx naturgas, olie, kul, affaldsvarme mv. Dette sker gennem en øget afgiftsbeskatning inden for de områder, der kan opnå afgiftsgodtgørelse/-fritagelse helt eller delvist. Ved energiforbrug til formål, der ikke... |
Bech-BruunNy lov om et loft over indtægter fra elproduktion Folketinget har den 27. april 2023 vedtaget en ny lov om et loft over indtægter fra elproduktion (herefter "indtægtsloftsloven"). Indtægtsloftsloven skal sikre nødindgrebsforordningens gennemførelse i Danmark. |
Ved en lovteknisk fejl i lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev den særlige afgiftspligt for overskudsvarme fra energiprodukter, der anvendes til at producere tilsvarende energiprodukter, ophævet i mineralolieafgiftsloven fra og med den 1. januar 2022.
Ved lov nr. 329 af 28. marts 2023 er den særlige afgiftspligt for den pågældende overskudsvarme genindført.
Styresignalet beskriver muligheden for genoptagelse i tilfælde, hvor virksomheder, der anvender energiprodukter til at producere tilsvarende energiprodukter (herefter benævnt raffinaderier), har betalt den særlige overskudsvarmeafgift for perioden.
Endvidere beskriver styresignalet en adgang til skønsmæssig opgørelse af anden overskudsvarme i de situationer, hvor ovennævnte virksomheder ikke har kunnet måle eller ikke har målt andelen af anden overskudsvarme, hvoraf der fortsat skal betales almindelig overskudsvarmeafgift.
LBG (Liquefied Biogas) fremstilles ved kraftig nedkøling af biogas. Nedkølingen bevirker, at biogassen skifter tilstand fra gasformig til flydende tilstand, dvs. til LBG.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at LBG til varmefremstilling eller som motorbrændstof er afgiftspligtig som biogas efter gasafgiftsloven. LBG er en art LPG (Liquefied Petroleum Gas), og LBG til varmefremstilling eller som motorbrændstof er derfor afgiftspligtig efter reglerne for LPG i mineralolieafgiftsloven.
Skatterådet kan bekræfte, at der ikke skal betales afgift efter CO2-afgiftsloven for LBG, der anvendes som motorbrændstof.
Sagen angik, om det var med rette, at SKAT havde krævet tidligere udbetalt omkostningsgodtgørelse tilbagebetalt, idet klageren ikke blev anset for at være forpligtet til at betale for de ansøgte udgifter. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen som udgangspunkt var berettiget til at kræve udbetalt omkostningsgodtgørelse tilbagebetalt, som Skattestyrelsen havde udbetalt med urette, medmindre der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Efter det oplyste om aftalegrundlaget og parternes kundskab hertil og under hensyn til karakteren af godtgørelsen fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at den udbetalte omkostningsgodtgørelse kunne kræves tilbagebetalt. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.
Sagen angik, om det var med rette, at SKAT havde krævet tidligere udbetalt omkostningsgodtgørelse tilbagebetalt, idet klageren ikke blev anset for at være forpligtet til at betale for de ansøgte udgifter. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen som udgangspunkt var berettiget til at kræve udbetalt omkostningsgodtgørelse tilbagebetalt, som Skattestyrelsen havde udbetalt med urette, medmindre der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Efter det oplyste om aftalegrundlaget og parternes kundskab hertil og under hensyn til karakteren af godtgørelsen fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at den udbetalte omkostningsgodtgørelse kunne kræves tilbagebetalt. Dette gjaldt uanset, at omkostningsgodtgørelsen blev udbetalt uden et konkret forbehold. Da kravet ikke var forældet, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.
Sagen angik et decentralt kraftvarmeværks opgørelse af godtgørelse af gas- og kuldioxidafgift. Det decentrale kraftvarmeværk blev drevet af et selskab. Varmeforsyningsnettet fik i den omhandlede periode varme leveret fra tre kilder, herunder overskudsvarme fra en fabrik. Selskabet havde i perioden angivet godtgørelse af gas- og kuldioxidafgift af gasforbrug på gaskedler efter gasafgiftslovens § 8, stk. 4, og kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 6. SKAT traf afgørelse om, at selskabet ikke var berettiget til godtgørelse, fordi selskabet ikke opfyldte betingelsen i gasafgiftslovens § 8, stk. 5, og kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7, om, at mindst 100 % af varmeleverancen i mindst 75 % af året skulle kunne dækkes af kraftvarmeenheden, da selskabet ikke havde medregnet overskudsvarme fra fabrikken til varmeleverancen ved opgørelsen af, om selskabet havde kraftvarmekapacitet. SKAT foretog ekstraordinær genoptagelse med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten fandt, at begrebet "varmeleverance" i gasafgiftslovens § 8, stk. 5, og kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7, skulle forstås således, at det var selskabets varmeleverancer fra de af selskabet drevne anlæg til varmeforsyningsnettet, der skulle medregnes. Selskabet havde derfor ikke lavet en fejl, da selskabet opgjorde kraftvarmekapaciteten uden at medregne varmen fra fabrikken. Der var derfor ikke grundlag for, at selskabet kunne anses for at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. SKATs afgørelse for den ekstraordinære periode bortfaldt derfor.
Da SKAT ikke havde kontrolleret, om de øvrige betingelser for godtgørelse efter el-patronordningen var opfyldt, blev den ordinære periode hjemvist til fornyet behandling.
SKAT havde også krævet godtgørelse af afgift vedrørende stilstandsvarme tilbagebetalt, idet SKAT fandt, at selskabet havde anvendt en forkert beregningsmetode. Landsskatteretten fandt, at der var en sådan tvivl om det faktiske grundlag for SKATs afgørelse, at SKAT ikke havde opfyldt sin pligt efter det forvaltningsretlige officialprincip til at oplyse sagen. Denne del bortfaldt derfor.
Videre havde SKAT ændret selskabets godtgørelse af afgift vedrørende stilstandsvarme for at tage højde for den øgede afgiftsbelastning på varmen som følge af SKATs ændringer vedrørende godtgørelse i henhold til el-patronordningen. Denne del af afgørelsen hjemviste Landsskatteretten til fornyet behandling.
Bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme, BEK nr 458 af 28/04/2023. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om et loft over indtægter fra elproduktion, LOV nr 456 af 02/05/2023. Udstedt af Skatteministeriet
Høring af ændring af bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen
Oprettelsesdato: 04-05-2023
Høringsfrist: 01-06-2023
Bilag 11 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |