Energinyt 2022, uge 20

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra Energinyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Producentbetaling fra 2023
Renterne kommer - på moms- og afgiftsområdet
Forsyningsselskaber med eldrevne varmeanlæg kan spare elafgift og opnå øget likviditet

Nyt fra Forsyningstilsynet

Domme
Godtgørelse af elektricitetsafgift - proces- eller komfortkøling i butikslokale

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Plesner

Producentbetaling fra 2023

Med Klimaaftalen af 22. juni 2020 blev det besluttet at afskaffe udligningsordningen, der dækker netselskabernes omkostninger forbundet med nettilslutning af VE-anlæg, fra 2023 og frem. Folketinget vedtog den 17. december 2020 en aftale om en finanslovsfinansieret overgangsordning for 2022, som har til formål at bygge bro mellem udligningsordningen og en producentbetaling, som træder i kraft pr. 1. januar 2023.


PwC

Renterne kommer - på moms- og afgiftsområdet

I Danmark har vi ikke haft renter på moms- og afgiftskorrektioner i Skattestyrelsens favør. Dette står for fald med et nyt lovforslag, som er fremsat i...


PwC

Forsyningsselskaber med eldrevne varmeanlæg kan spare elafgift og opnå øget likviditet

Vi oplever, at forsyningsselskaber investerer massivt i eldrevne varmeanlæg. Vidste du, at forsyningsselskaber har mulighed for at spare elafgift og opnå øget...


 

Nyt fra Forsyningstilsynet

Høring over Energinets anmeldte metode for lokal fleksibilitet
Høring. Energinet har anmeldt en ændring til den metode for handel med lokal fleksibilitet til håndtering af lokale flaskehalse i transmissionsnettet, som Forsyningstilsynet godkendte den 30. juni 2021.

Bekendtgørelse om udbud af netvirksomheders nettab sendes i offentlig høring
Høring. Forsyningstilsynet udstedte den 1. december 2021 bekendtgørelse nr. 2238 om udbud af netvirksomheders nettab. I bekendtgørelsens §§ 1 og 14 foretages der en direkte henvisning til § 17 i bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.

Høring over gebyrbekendtgørelse efter miljøbeskyttelsesloven (nyt tilsyn med affaldssektoren)
Høring. Forsyningstilsynet sender udkast til Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om miljøbeskyttelse i høring.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Godtgørelse af elektricitetsafgift - proces- eller komfortkøling i butikslokale

SKM2022.270.BR

En kæde af bagerforretninger havde af SKAT fået nedsat virksomhedens (selv-)angivne godtgørelse af elektricitetsafgift, da SKAT havde fundet, at det angivne elektricitetsforbrug, der var anvendt til køling i airconditionanlæg, ikke udelukkende var anvendt til procesformål, hvorfor den anvendte elektricitet ikke var godtgørelsesberettiget efter den dagældende elektricitetsafgiftslovs § 11, stk. 1, jf. den dagældende lovs § 11, stk. 3, 4. pkt.

I en række af kædens bagerforretninger var der monteret airconditionanlæg i loftet. Fra forretningerne skete der salg af bagervarer, og i nogle af forretningerne var der indrettet caféområder, så kunderne kunne indtage varerne i forretningerne.

Virksomheden gjorde gældende, at de fastmonterede airconditionanlæg havde til formål at understøtte driften af nogle køleaggregater, der var installeret med henblik på at nedkøle bagervarer, hvorfor der udelukkende var tale om godtgørelsesberettiget proceskøling og ikke komfortkøling, der ikke er godtgørelsesberettiget.

Byretten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at den elektricitet, der var anvendt til køling, udelukkende var sket med procesformål. Retten bemærkede, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at kølingen i et vist omfang skete af hensyn til driften af andre køleanlæg i forretningerne.

Retten lagde i den forbindelse vægt på, at de i sagen omhandlede klimaanlæg var almindelige standardiserede klimaanlæg med køle- og varmefunktion, klimaanlæggenes placering i kundeområder med henblik på opretholdelse af en ensartet temperatur, hvilket måtte anses for en foranstaltning, der havde til formål at sikre en komfortabel temperatur for kunder og medarbejdere.

Retten bemærkede, at de afgivne forklaringer fra virksomhedens medarbejdere og en repræsentant fra dens faste samarbejdspartner ikke var underbygget af skønserklæringer eller lignende uvildige beviser.

Retten lagde derfor til grund, at kølingen i hvert delvist tjente komfortmæssige hensyn, hvorfor der ikke kunne ske tilbagebetaling af elafgift efter den dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 4. pkt.

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser i medfør af § 8 a og § 8 b i lov om elforsyning for øjebliksforbrug af elektricitet produceret på visse anlæg ejet af egenproducenten, BEK nr 643 af 17/05/2022. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v., BEK nr 642 af 17/05/2022. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 222

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 248 om en opdateret oversigt over afgiftsstigninger gennemført, aftalt og planlagt siden regeringsskiftet i 2019, herunder indeholdende provenu-virkningen af de enkelte afgiftsstigninger for årene 2020-2025

Bilag 223

EU note om forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Bilag 224

Plancher til teknisk gennemgang af forslag til revision af energibeskatningsdirektivet v/skatteministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren den 20. maj 2022

Spørgsmål og svar

Spm. 569

Vil ministeren redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 24. maj 2022, som er relevante for Skatteudvalget?  Svar  

Spm. 574

Vil ministeren redegøre nærmere for den umiddelbare forventning om et dansk mindreprovenu på i omegnen af 6 mia. kr. på baggrund af nødvendige ændringer af elafgifter som følge af energibeskatningsdirektivet? Ministeren bedes redegøre for, hvilke typer af elafgifter der står til at skulle ændres, og hvordan disse – overordnet set – hver især ventes at medføre et mindreprovenu.  Svar  

Spm. 575

Ministeren bedes redegøre for, hvilke sektorer – hvor det for nuværende med regeringens udspil til en grøn skattereform antages, at de vil være omfattet den fulde danske CO2-afgift, men hvor det på baggrund af energibeskatningsdirektivet og ændringer i kvotehandelsesystemet kan forventes, at de fremover vil være omfattet af kvotesystemet og dermed – med udgangspunkt i regeringens udspil – vil skulle svare kvoteprisen plus den reducerede danske CO2-afgift.  Svar  

Spm. 576

Vil ministeren redegøre for, om det er en korrekt forståelse af energibeskatningsdirektivet – som det tegner sig for nuværende – at der vil være tale om, at flere sektorer omfattes af kvoter, hvilket vil føre til en ny kvotebelastning for virksomhederne, men samtidig lavere direkte afgiftsbetaling i Danmark? Er det korrekt, at det betyder et dansk mindreprovenu, idet en del af indtægterne fra CO2-afgiften skal tilfalde EU? Og i så fald i hvilket skønnet omfang?  Svar