Energinyt 2022, uge 24

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra Energinyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Nyt fra Forsyningstilsynet

Domme
Momsfritaget personbefordring

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Nyt fra Forsyningstilsynet

Høring over Energinets metode for producentbetaling
Høring. Forsyningstilsynet sender Energinets anmeldelse af metode for producentbetaling i offentlig høring.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Momsfritaget personbefordring

SKM2022.305.BR

Sagen angik, om virksomheden ved opgørelsen af momstilsvaret for 2014-2016 kunne fradrage moms af brændstof, som var indkøbt til brug for virksomhedens aktivitet i form af erhvervsmæssig sejlads af lystfiskere til og fra Y1-rev vest for Y2-by.

Landsskatteretten fandt i modsætning til SKAT, at den pågældende aktivitet ikke udgjorde momsfritaget personbefordring efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, 1. pkt., men var momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., hvorfor virksomheden havde fradragsret for momsen efter momslovens § 37, stk. 1 (SKM2021.481.LSR).

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene med påstand om, at virksomheden skulle anerkende, at virksomheden ikke havde ret til tilbagebetaling af momsen af brændstoffet.

Virksomheden tog bekræftende til genmæle i sagen. Retten afsagde herefter dom efter Skatteministeriets påstand. Landsskatterettens afgørelse blev dermed ændret for domstolene.

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven, LBK nr 835 af 03/06/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.), LOV nr 832 af 14/06/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 4 i lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og lov om afgift af svovl (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften), BEK nr 862 af 15/06/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 246

Årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2021

Spørgsmål og svar

Spm. 222

I ”Danmark kan mere I” foreslår regeringen en lempelse af den almindelige elafgift med yderligere i alt ca. 23 øre/kWh frem mod 2030 ud over, hvad der allerede er aftalt tidligere. Vil ministeren oplyse, hvor meget mere elafgiften vil kunne lempes, såfremt der frem mod 2030 indføres et loft over, hvor stor en del af elforbruget der nyder godt af den reducerede sats for elopvarmede boliger, således at den særligt lave sats i 2030 alene gælder det årlige elforbrug mellem 4.000 kWh og 10.000 kWh (elopvarmede helårsboliger)?Loftet er baseret på ministerens tidligere oplysninger om, at det årlige varmebehov i en typisk husstand udgør ca. 18.000 kWh, hvilket med en varmepumpe med en virkningsgrad på 3 giver et årligt elforbrug til opvarmning på ca. 6.000 kWh. Såfremt ministeren har bemærkninger her til og mener, at et andet loft vil være mere relevant, bedes ministeren supplere med beregninger på et mere relevant loft. Ministeren bedes endvidere supplere med beregninger og betragtninger i forhold til et loft for elopvarmede sommerhuse/ferieboliger, som vil indebære, at det i disse vil være elforbruget på mellem 2.000 og 5.000 kWh, der nyder godt af den særligt lave elafgift.  Svar  

Spm. 483

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser, BNP og arbejdsudbud ved at udligningsafgiften afskaffes? Virkningen bedes oplyst umiddelbart samt før og efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 485

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis elvarmeafgiften ”fremrykkes”, således at det fremover er elforbrug over 3.000 kWh pr. år i el-opvarmede helårsboliger, der nyder godt af den nedsatte elafgift (mod årligt forbrug over 4.000 kWh i dag), og at der indføres et loft over det maksimale årlige forbrug, der kan nyde godt af den reducerede afgift? Ministeren bedes angive provenueffekten såfremt loftet fastsættes til henholdsvis 6.000 kWh/år eller 7.000 kWh/år (elvarmeafgift på årligt forbrug mellem 3.000 og 9.000 kWh hhv. 3.000 og 10.000 kWh). Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad loftet skal sættes til, såfremt omlægningen skal være provenuneutral efter tilbageløb og adfærd.Derudover bedes ministeren bekræfte, at en sådan omlægning vil:- styrke incitamentet til at overgå fra fossil varmekilde til elvarme i husstande med et årligt elforbrug (ekskl. opvarmning) på under 4.000 kWh og et begrænset energiforbrug til opvarmning (med andre ord: mindre husstande),- styrke incitamentet til at erstatte almindelige el-radiatorer med energibesparende elvarmepumper,- styrke incitamentet til at energirenovere boliger, der er el-opvarmede (herunder både nedbringe energiforbruget og skifte til mere energibesparende varmepumper), og- sikre en mere ensartet afgiftsbehandling af ladestrøm (til elbiler) på tværs af husstande, der bor i el-opvarmede boliger og husstande i boliger, der er opvarmet med f.eks. grøn fjernvarme.  Svar  

Spm. 574

Vil ministeren redegøre nærmere for den umiddelbare forventning om et dansk mindreprovenu på i omegnen af 6 mia. kr. på baggrund af nødvendige ændringer af elafgifter som følge af energibeskatningsdirektivet? Ministeren bedes redegøre for, hvilke typer af elafgifter der står til at skulle ændres, og hvordan disse – overordnet set – hver især ventes at medføre et mindreprovenu.  Svar  

Spm. 575

Ministeren bedes redegøre for, hvilke sektorer – hvor det for nuværende med regeringens udspil til en grøn skattereform antages, at de vil være omfattet den fulde danske CO2-afgift, men hvor det på baggrund af energibeskatningsdirektivet og ændringer i kvotehandelsesystemet kan forventes, at de fremover vil være omfattet af kvotesystemet og dermed – med udgangspunkt i regeringens udspil – vil skulle svare kvoteprisen plus den reducerede danske CO2-afgift.  Svar  

Spm. 576

Vil ministeren redegøre for, om det er en korrekt forståelse af energibeskatningsdirektivet – som det tegner sig for nuværende – at der vil være tale om, at flere sektorer omfattes af kvoter, hvilket vil føre til en ny kvotebelastning for virksomhederne, men samtidig lavere direkte afgiftsbetaling i Danmark? Er det korrekt, at det betyder et dansk mindreprovenu, idet en del af indtægterne fra CO2-afgiften skal tilfalde EU? Og i så fald i hvilket skønnet omfang?  Svar  

Spm. 609

Hvilken effekt forventer regeringen, at en afskaffelse af bundfradraget vil få på gartnerierhvervet, herunder med baggrund i, at bundfradraget blev indført for at kompensere gartnerierhvervet, og hvad påtænker regeringen at gøre for at kompensere gartnerier for virkningerne af afskaffelsen af bundfradraget?  Svar  

Spm. 610

Hvordan påtænker regeringen, at man med den nye CO2-afgift skaber et præcist grundlag for målingen og dermed opkrævningen af CO2e, således at virksomhederne kan være sikre på, at de bliver opkrævet det korrekte afgiftsbeløb?  Svar  

Spm. 611

Hvordan hænger statsministerens udmelding i Folketinget sammen med, at regeringen med sit udspil til grøn skattereform lægger op til at indføre en CO2-afgift, der kraftigt sætter afgiftsbelastningen af virksomhederne, herunder gartnerierne, i vejret, samtidig med, at bundfradraget i afgiften fjernes, og at de nuværende tilskudsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan bruges af gartnerierne til at omstille deres produktion?  Svar