Energinyt 2022, uge 34

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra Energinyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Nyt fra Energiklagenævnet

Afgørelser
Adgang til omkostningsgodtgørelse for renter af pålagte sagsomkostninger

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Nyt fra Energiklagenævnet

Energiklagenævnets afgørelse i sag om klagefrist vedrørende klage over afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud fra Bygningspuljen vedrørende ejendommen A1, 7321 Gadbjerg

Energiklagenævnets afgørelse i sag om klagefrist vedrørende klage over afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud fra bygningspuljen vedrørende ejendommen A1, 4440 Mørkøv

Energiklagenævnets afgørelse i sag om klagefrist vedrørende klage over afslag på ansøgning om udbetaling af tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse vedrørende ejendommen A1, 7700 Thisted

Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Adgang til omkostningsgodtgørelse for renter af pålagte sagsomkostninger

SKM2022.402.LSR

Landsskatteretten fandt, at der ikke var adgang til omkostningsgodtgørelse for renter af pålagte sagsomkostninger.

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om forsyningspligtydelser, BEK nr 1194 af 23/08/2022. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 375

Vil ministeren redegøre for, om der er tekniske begrænsninger for, i hvor høj grad Aalborg Portland kan erstatte brug af petrokoks (og kul) med gas og andre brændsler, og om der er skønnet over omkostningen ved en sådan omlægning?  Svar  

Spm. 665

Med Grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 tages et vigtigt skridt videre mod den grønne omstilling, men samtidig udfordres tilgængeligheden i landdistrikterne, da aftalen kan være med til at besværliggøre transporten eller prisen på transport i eller til landdistrikter og øer og dermed hindre pendling og bosætning. Hvordan vil ministeren sikre, at man forsat har økonomisk mulighed for at pendle, når man bor i et landdistrikter eller på øerne?  Svar  

Spm. 666

Agter ministeren at indkalde til forhandlinger med henblik på at sikre, at det forsat skal være økonomisk attraktivt/muligt at bo i et landdistrikt og pendle til en arbejdsplads et andet sted i landet?  Svar  

Spm. 667

Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at vi kommer i mål med vores grønne omstilling, og at det samtidig er økonomisk attraktivt at bo og leve i et landdistrikt eller på en ø, når man er afhængig af at kunne flytte sig for at passe sit arbejde?  Svar  

Spm. 680

Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med regeringens politik om at bringe ”nærheden og livet tilbage i lokalsamfundene”, som beskrevet i regeringens Tættere På-udspil, at indføre en høj ensartet CO2e-afgift på landbruget, hvilket ifølge Det Miljøøkonomiske Råd vil betyde et tab af ca. 19.000 arbejdspladser primært i landdistrikterne?  Svar  

Spm. 681

Mener ministeren, at et permanent tab af arbejdspladser i landdistrikterne i forbindelse med en CO2e-afgift vil være en acceptabel ”tilpasningsomkostning”, sådan som det beskrives af miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i artiklen: ”Nye beregninger: En CO2-afgift flytter tusindvis af job fra land mod by”, altinget.dk, den 7. december 2021?  Svar  

Spm. 682

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i den private beskæftigelse i landets 98 kommuner siden 2008 og redegøre for, om ministeren er enig i, at byrderne ved en CO2e-afgift på de biologiske udledninger i landbruget vil være regionalt skævt fordelt?  Svar  

Spm. 683

I artiklen: ”En 23-årig mand fra Them vil sikre statsministerens store mål – men centralt tal kan spolere hans planer”, Berlingske Tidende, den 27. februar 2022, udtaler professor Lars Gårn Hansen, at modellen bag standardberegningerne fra Det Miljøøkonomiske Råd ikke kan regne på værditabet i landbruget ved en CO2e-afgift. Vil ministeren på den baggrund gå i dialog med ekspertgruppen for en grøn skattereform om at indhente eksterne analyser af værditab og lækage, når de i deres anden delrapport skal kigge på CO2-afgifter i forbindelse med de biologiske processer i landbruget?  Svar  

Spm. 685

Mener ministeren, at det er realistisk at overvælte en afgift på fødevareproduktionen i prisen, når der konkurreres på et globalt marked?  Svar  

Spm. 686

Er ministeren enig i, at ekspertgruppe for en grøn skattereform ikke kun skal se på mulighederne for at indføre en CO2e-afgift på disse, men også se på en reguleringsløsning, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugspolitik eller en kombination?  Svar  

Spm. 718

Ministeren bedes udarbejde en oversigt over effekterne på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud, ginikoefficienten og BNP ved at nedsætte benzin- og dieselafgiften til EU’s minimumsgrænse på henholdsvis 2,65 kr. pr. liter og 2,46 kr. pr. liter i hvert af årene 2023-2025, 2030 og 2035. Hertil ønskes selvfinansieringsgraden oplyst. Adfærdsvirkningen ønskes ydermere fordelt på indenlandsk forbrugsadfærd, grænsehandelsadfærd og arbejdsudbudsadfærd.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1192

Om de massive prisstigninger danskerne har oplevet i 2022.