Energinyt 2023, uge 43

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra EnergiNyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Nyt fra Forsyningstilsynet

Styresignaler
Styresignal - genoptagelse - værdiansættelse af privat elforbrug - ændring af praksis - bolig med gældende energimærke

Afgørelser
Ekstraordinær genoptagelse vedrørende reduktion af godtgørelse for rumvarmeforbrug

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Nyt fra Forsyningstilsynet

Tilsynsafgørelse, el. Afgørelse om markedsbaseret fordeling af overførselskapacitet til udveksling på nordisk FRR-kapacitetsmarked

Tilsynsafgørelse, el. Afgørelse om påbud til NordiskEl ApS om indberetning af korrekte oplysninger til elpris.dk

Tilsynsafgørelse, varme. Udmelding af prisloft for damp for Affald-Plus, Slagelse


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Styresignal - genoptagelse - værdiansættelse af privat elforbrug - ændring af praksis - bolig med gældende energimærke

SKM2023.501.SKTST

Skattestyrelsen ændrer praksis vedrørende den skønsmæssige ansættelse af værdien af privat elforbrug til opvarmning og varmt vand for selvstændigt erhvervsdrivende, når privatboligen har et gældende energimærke, og der ikke foreligger en konkret måling af det private elforbrug.

Landsskatteretten har i afgørelsen, der er offentliggjort som SKM2023.296.LSR, ændret Skattestyrelsens værdiansættelse af klagerens private elforbrug i stuehuset. Skatteyderen drev landbrug, og udnyttede overskudsvarme fra et mælkekølingsanlæg - via varmepumpe/genvinding - til rengøring af malkemaskine og malketank samt til varme og varmt vand til stuehuset. Skattestyrelsen havde foretaget værdiansættelsen af den private del af elforbruget ud fra de vejledende mindstesatser i den dagældende SKM2017.680.SKAT. De vejledende mindstesatser fandt efter gældende praksis anvendelse, når der ikke forelå en konkret opgørelse af det faktiske private elforbrug. I den omhandlede afgørelse havde stuehuset et gældende energimærke, og Landsskatteretten fandt, at energimærket var udtryk for et mere korrekt skøn over det private elforbrug end de vejledende mindstesatser.

Som følge heraf ændrer Skattestyrelsen derfor praksis vedrørende den skønsmæssige ansættelse af det private elforbrug til opvarmning og varmt vand, når der foreligger et gældende energimærke på den private bolig.

 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse vedrørende reduktion af godtgørelse for rumvarmeforbrug

SKM2023.502.LSR

Selskaberne i en fællesregistrering havde anvendt olie til godtgørelsesberettigede formål og til fremstilling af rumvarme og varmt vand. Forbrug til fremstilling af rumvarme og varmt vand var ikke godtgørelsesberettiget, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt. Nogle af de anlæg, hvori der var forbrugt olie, anvendtes udelukkende til godtgørelsesberettigede formål, men der forelå ikke målinger, der kunne dokumentere olieforbruget på disse anlæg. Forbruget af varmt vand oversteg grænsen for at fastsætte olieforbruget hertil efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 7, 3. pkt. Selskaberne havde gennem fællesregistreringens angivelser taget godtgørelse for hele olieforbruget. SKAT traf afgørelse om, at hele fællesregistreringens godtgørelse af olieafgift skulle tilbagebetales. SKAT foretog fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for fristgennembrud i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, var opfyldt. Videre fandt Landsskatteretten, at der skulle foretages en skønsmæssig ansættelse af det beløb, der skulle tilbagebetales som følge af, at der var taget godtgørelse for olieforbrug på anlæg, der var anvendt til fremstilling af rumvarme og varmt vand. Den for meget modtagne godtgørelse kunne ikke opgøres efter regnskaberne og skulle derfor fastsættes skønsmæssigt, jf. mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, 2. pkt. Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen.

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om elforsyning, LBK nr 1248 af 24/10/2023. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 23

Analyse om lempelse af elafgift for varmepumper

Spørgsmål og svar

Spm. 414

Vil ministeren angive effekten på GINI-koefficienten og rådighedsbeløb for familietyperne i lovmodellen ved indførelse af en ensartet afgift på CO2 og andre drivhusgasser på 1.500 kr. pr. t. CO2e med tilbagebetaling af det fulde provenu fra afgiften til alle borgere over 18 år med samme beløb til alle?  Svar