Energinyt

Skatterådet bekræfter, at de materialer, som tilføres deponeringsanlægget til etablering af biocover, ikke er omfattet af den afgiftspligtige mængde efter affaldsafgiftsloven, når biocover etableres med tilskud fra Biocoverordningen, som udløber i 2020. Spørger skal derfor ikke betale affaldsafgift af disse materialer.

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger

C-31/18 Energipolitik Elektrorazpredelenie Yug

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2009/72/EF - det indre marked for elektricitet - artikel 2, nr. 3)- 6) - begreberne »elektricitetstransmissionssystem« og »elektricitetsdistributionssystem« - sondringskriterier - spændingsniveau - ejendomsretten til aktiverne - artikel 17, stk. 1, litra a) - uafhængig transmissionssystemoperatør - artikel 24 og 26 - distributionssystemoperatør - artikel 32, stk. 1 - tredjeparters frie adgang - adgang til mellemspændingselektricitet - sammenkoblingspunkter mellem transmissions- og distributionssystemerne - medlemsstaternes skøn

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 2, nr. 3) og 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF skal fortolkes således, at
- de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter transformation af elektrisk spænding for at muliggøre overgang fra højspænding til mellemspænding er omfattet af et elektricitetstransmissionssystem
- de er derimod til hinder for en sådan lovgivning, der definerer begreberne »elektricitetstransmissionssystem« og »elektricitetsdistributionssystem« ikke alene på baggrund af kriteriet om spændingsniveauet, men også på baggrund af ejendomsretten til de aktiver, der benyttes til at udøve de respektive aktiviteter transmission og distribution.
Denne fortolkning berører imidlertid ikke dels anvendelsen af direktivets artikel 17, stk. 1, litra a), hvorefter en uafhængig transmissionssystemoperatør skal være ejer af dette system, dels medlemsstaternes ret til at pålægge distributionssystemoperatøren forpligtelsen til at være ejer af dette system, forudsat at denne betingelse ikke udgør en hindring for opfyldelsen af det med dette direktiv forfulgte mål, særligt ved at fritage et sådant system for forpligtelsen til at overholde de regler, som finder anvendelse på det i medfør heraf, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
2) Direktiv 2009/72, navnlig dets artikel 2, nr. 3)-6), og artikel 32, stk. 1, skal fortolkes således, en bruger, som er tilsluttet et elektricitetssystems mellemspændingsanordning, ikke nødvendigvis skal betragtes som kunde hos den distributionssystemoperatør, der har enelicens til distribution af elektricitet inden for det pågældende område, uanset hvilke aftaleforhold der består mellem denne bruger og elektricitetstransmissionssystemoperatøren, idet en sådan bruger kan betragtes som elektricitetstransmissionssystemets kunde, når vedkommende er forbundet med en mellemspændingsanordning, der, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, er en del af en elektrisk understation, hvis aktivitet, der består i transformation af elektrisk spænding for at muliggøre overgang fra højspænding til mellemspænding, er omfattet af dette systems aktivitet.

C-68/18 Petrotel-Lukoil

Sagen omhandler:

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - fritagelser - forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer sådanne produkter - pligt til at opnå en tarifering af energiprodukter med henblik på fastsættelse af punktafgiftssatsen - afgiftssatsen for disse produkter

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 21, stk. 3, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for nationale retsforskrifter eller for fortolkningen heraf, som tillader beskatning af energiprodukter, der produceres på et område, der tilhører en virksomhed, som fremstiller energiprodukter, der anvendes til denne produktions formål, uanset om denne anvendelse finder sted direkte eller gennem et andet produkt, f.eks. damp eller elektrisk energi.
2) Artikel 2, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2003/96, sammenholdt med proportionalitetsprincippet, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for nationale retsforskrifter eller national praksis, der tillader beskatning af et energiprodukt, for hvilket direktivet ikke angiver et afgiftsniveau, og som anvendes som brændsel, til den sats, der er fastsat for motorbrændstof, hvis den afgiftspligtige ikke har ansøgt om tarifering af dette produkt til afgiftsmæssige formål, samt at opretholde dette afgiftsniveau også efter tarifering af det angivne produkt som brændsel til opvarmning.

Domme

C-706/17 Statsstøtte Achema m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - begrebet »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler« - foranstaltninger med henblik på kompensation til leverandører af tjenesteydelser af offentlig interesse i elektricitetssektoren - begrebet »støtte, som påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«, og »som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene« - begrebet »selektiv fordel« - tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse - kompensation af omkostninger forbundet med gennemførelsen af forpligtelser til offentlig tjeneste

Domstolens dom:

1) Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at midler, der er bestemt til at finansiere en ordning for tjenesteydelser af offentlig interesse, som tjenesteydelserne af offentlig interesse i elektricitetssektoren, udgør statsmidler som omhandlet i denne bestemmelse.
2) Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at såfremt distributions- og transmissionsnetoperatørerne modtager midler, som er bestemt til at finansiere tjenesteydelser af offentlig interesse i elektricitetssektoren, som kompensation for det tab, de lider ved forpligtelsen til at købe elektricitet fra bestemte elproducenter til en fast pris og til at afbalancere denne, udgør denne kompensation en fordel som omhandlet i denne bestemmelse, som er indrømmet elproducenterne.
3) Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at midler, som er bestemt til visse leverandører af tjenesteydelser af offentlig interesse i elektricitetssektoren, i en situation som den i hovedsagen omhandlede skal anses for at give disse en selektiv fordel som omhandlet i denne bestemmelse og for at kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.
4) Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en ordning som ordningen vedrørende tjenesteydelser af offentlig interesse i elektricitetssektoren ikke skal anses for at være en kompensation, der er et vederlag for de af de begunstigede virksomheder leverede ydelser til opfyldelse af forpligtelser til offentlig tjeneste som omhandlet i dom af 24. juli 2003, Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg (C-280/00, EU:C:2003:415), medmindre den forelæggende ret fastslår, at nogle af tjenesteydelserne af offentlig interesse i elektricitetssektoren faktisk opfylder de fire betingelser, der er opregnet i denne doms præmis 88-93.
5) Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en statslig intervention som ordningen for tjenesteydelser af offentlig interesse i elektricitetssektoren skal anses for at fordreje eller kunne fordreje konkurrencen.

Tidligere dokument: C-706/17 Statsstøtte Achema m.fl. - Indstilling