Energinyt |
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra EnergiNyt.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Nyt fra Forsyningstilsynet
Bindende svar
Refusion af elafgift til produktion af proceskøl i køleanlæg mellem lejer og udlejer
Ikke afgiftspligt for talolie - energibeskatningens udfyldningsregel
Opgørelse af mængden af spildevand for en kolonihaveforening uden for kloakeret område
Opgørelse af mængden af spildevand for ejendom uden boligenheder uden for kloakeret område
Spildevandsafgift for ejendom uden for kloakeret område med to adresser
Opgørelse af mængden af spildevand for landbrugsejendom uden for kloakeret område
Afgift - refusion for dieselafgift anvendt til procesvarme til tørreanlæg
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Energiklagenævnets afgørelse i sag om bortfald af tilsagn om tilskud fra Erhvervspuljen til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder vedrørende projektet ”90C konvertering”
Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om udbetaling af tilskud fra Varmepumpepuljen til konverteringer til varmepumper i bygninger til helårsbeboelse vedrørende ejendommen beliggende [adresse 1]
Tilsynsafgørelse, varme. DIN Forsyning Varme – Afgørelse om varsling af væsentlig prisændring
Spørger lejer lokaler hos udlejer, og Spørger har i forbindelse med sin virksomhed behov for køling af bl.a. kødvarer for at undgå fordærv.
Proceskølingen bliver produceret på et centralt køleanlæg i en driftsbygning, der ejes af udlejer.
Spørger har anmodet Skatterådet om at bekræfte, at Spørger skal anses for at være forbruger af den elektricitet, der er anvendt i køleanlægget til at producere kold glykol, som lejerne, herunder Spørger, aftager - og dermed hvem der er rette modtager af godtgørelsen for elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1 og stk. 5 og § 11 c, stk. 1.
Skatterådet kan på baggrund af en samlet konkret vurdering af kontraktforholdet i tillægget til lejeaftalen og de øvrige faktiske forhold, bekræfte, at forbruget af elektricitet vil indgå i en selvstændig erhvervsmæssig aktivitet hos Spørger, og at Spørger kan anses for forbruger af den elektricitet, der forbruges i køleanlægget til at producere kold glykol, da forbruget ikke sker for udlejers regning og risiko. Skatterådet kan dermed bekræfte, at Spørger kan opnå godtgørelse af elafgiften af dette forbrug efter elafgiftslovens § 11, stk. 1 og stk. 5 og § 11 c, stk. 1. Spørgers adgang til godtgørelse omfatter dog kun den andel af elektricitet, der er forbrugt til at producere proceskøling i form af kold glykol til Spørger og ikke de øvrige lejer.
Spørgsmålene 2-6 bortfalder, da spørgsmål 1 besvares bekræftende.
Skatterådet bekræftede, at der ikke skal pålægges afgift på talolie (KN kode 3803 00 10 / 3803 00 90 eller 3803 00), der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning i varmeværker, efter mineralolieafgiftsloven? Skatterådets bekræftelse skete med henvisning til, at der ikke er hjemmel i energiafgiftslovene, herunder udfyldningsreglen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, til at lægge afgift på talolie.
Skatterådet bekræftede bl.a., at et fælleshus i en kolonihaveforening, som indeholder toilet, bad og køkken, ikke er en boligenhed i medfør af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4 og 5, da et fælleshus uden mulighed for længerevarende ophold ud fra en sproglig forståelse ikke er en bolig.
Skatterådet bekræftede bl.a. ikke, at spørger ikke kan bruge standardsatser i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, til at opgøre vandforbruget. Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 5, at ejendomme, som kun afleder spildevand fra boligenheder, er afskåret fra at bruge standardsatser for vandforbrug i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4. Ejendommen afleder spildevand fra fælleshuset, som ikke er en boligenhed, jf. spørgsmål 1, hvorfor spørger ikke er afskåret fra at bruge standardsatser for vandforbrug.
Skatterådet bekræftede bl.a. ikke, at spørger, der har en bimåler, der måler fælleshusets vandforbrug, hvorfra der kun afledes spildevand, kan opgøre spildevandsafgiften efter vandforbruget på bimåleren. Vandforbruget skal opgøres som ejendommens samlede vandforbrug, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 3, 1. pkt., medmindre der er tale om en erhvervsejendom, da der så kan foretages fradrag for vandforbrug, som overstiger 1.000 m3, og som ikke udledes som spildevand.
Skatterådet bekræftede bl.a., at spørger kan bruge standardsatser i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, til at opgøre vandforbruget, selvom der kun er erhverv og ikke privat beboelse på spørgers ejendom.
Skatterådet bekræftede ikke, at spørger, hvis der opsættes bimåler for vandforbrug til aktiviteter, hvorfra der afledes spildevand, kan opgøre spildevandsafgiften efter vandforbruget på bimålerne, da erhvervsejendomme, som har eget spildevandsanlæg, kun kan få fradrag for det vandforbrug, der ikke bliver til spildevand, og som overstiger 1.000 m3, jf. spildevandsafgifts-lovens § 7, stk. 3, sidste pkt.
Skatterådet bekræftede bl.a., at spørgers ejendom, som er beliggende på to forskellige adresser, skal anses som én ejendom i medfør af spildevandsafgiftslovens § 2, stk. 2, da det følger af lovbemærkningerne, at en ejendom skal forstås som den vurderingsmæssige enhed. De to adresser udgør én vurderingsmæssig enhed, da de hører under samme BFE-nummer.
Skatterådet bekræftede, at en driftsbygning, som indeholder velfærdsfaciliteter i form af toilet og tekøkken, ikke er en boligenhed i medfør af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, da en driftsbygning uden mulighed for længerevarende ophold ud fra en sproglig forståelse ikke er en bolig.
Skatterådet bekræftede, at når der betales spildevandsafgift på baggrund af en standardsats på 170 m3 vand, jf. spildevandafgiftslovens § 7, stk. 4, og der er to spildevandsanlæg tilknyttet ejendommen, så er det standardbetalingen for spildevandsanlægget tilknyttet helårsboligen, som skal bruges, selvom der også er udledning fra spildevandsanlægget tilknyttet driftsbygningerne.
Skatterådet bekræftede ikke, at spørger, hvis der opsættes bimåler for vandforbrug til aktiviteter, hvorfra der afledes spildevand, kan opgøre spildevandsafgiften efter vandforbruget på bimålerne. Det skyldes, at erhvervsejendomme, som har eget spildevandsanlæg, kun kan få fradrag for det vandforbrug, der ikke bliver til spildevand, og som overstiger 1.000 m³, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 3, sidste pkt.
Skatterådet bekræftede, at spørger, hvis ejendom kun afleder spildevand fra boligenheder, ikke kan bruge standardsatser i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, til at opgøre vandforbruget, da det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 5, at standardsatserne i spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 4, ikke kan bruges, når der kun afledes spildevand fra boligenheder.
Skatterådet bekræftede, at spørger, hvis ejendom kun afleder spildevand fra boligenheder, kan opgøre den udledte mængde spildevand som boligenhedens vandforbrug, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 5, hvis der opsættes en bimåler, der måler boligenhedens vandforbrug.
Skatterådet bekræftede ikke, at spørger, som ikke har bimåler, som måler boligenhedens vandforbrug, skal opgøre den udledte mængde spildevand som ejendommens samlede vandforbrug, dvs. også vandforbruget i den erhvervsmæssige del af ejendommen, jf. spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 5.
Spørger producerer træbriketter fremstillet af savsmuld, der som led i fremstillingen tørres i et udendørs tørreanlæg. Til brug ved tørringsprocessen anvender spørger ufarvet dieselolie.
Spørger anmoder Skatterådet om at bekræfte, at forbruget af dieselolie er godtgørelsesberettiget efter mineralolieafgiftslovens § 11.
Spørgsmålet skal afklare, hvorvidt tørreanlægget enten skal anses for et rum eller et anlæg, idet betingelserne for at opnå afgiftsgodtgørelse er forskellige alt efter, om der er tale om et rum eller et anlæg. Endvidere skal det afklares, hvorvidt reglerne for afgiftsmærkning (farvning) af olieprodukter har betydning for afgiftsgodtgørelsen.
Skatterådet kan bekræfte, at Spørger kan få godtgørelse af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1 nr. 1, idet tørreanlægget skal anses som et anlæg, der ikke befinder sig i et lokale og derfor ikke kan bidrage til rumopvarmning. Olieforbruget er derfor afgiftsgodtgørelsesberettiget i samme omfang, som virksomheden kan opnå momsfradrag. Endvidere er afgiftsgodtgørelsen for olieforbruget ikke omfattet af kravet om afgiftsmærkning, da der ikke kan stilles krav om farvning af dieselolien som forudsætning for at opnå afgiftsgodtgørelse. Spørgers dieselolie til fyringsformål er beskattet som motorbrændstof.
Bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (HB 2025.1), BEK nr 483 af 15/05/2025. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed, BEK nr 482 af 15/05/2025. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse om tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af olie-, træpille- eller gasfyr, BEK nr 480 af 12/05/2025. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse om tilskud til konverteringer til varmepumper i bygninger til helårsbeboelse, BEK nr 479 af 12/05/2025. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet, BEK nr 478 af 12/05/2025. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE, BEK nr 487 af 15/05/2025. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Spm. 306 |
Spm. S 1127 |