Energinyt 2023, uge 08

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra Energinyt.

Jeg er jo mere eller mindre holdt op med at kommentere på de ugentlige nyheder - men denne gang kan jeg ikke lade være, for denne uge bringer en afgørelse, hvor Skattestyrelsen og Landsskatteretten i min optik har afskaffet lønsumsafgiftspligten for kommuner og regioner. Det er faktisk en kende vovet, for netop lønsumsafgiftspligten for offentligretlige organer blev indført, fordi Danmark var på kollisionskurs med EU.

Og hvordan man så har afskaffet lønsumsafgiftspligten? Jo ved at fastslå, at en kommune ikke er en afgiftspligtig person efter momsloven, når den alene konkurrerer med private, som også er momsfrie for samme ydelse. Og da lønsumsafgiftspligt forudsætter, at den fysiske eller juridiske person er en afgiftspligtig person efter momsloven (som leverer ydelser omfattet af de relevante bestemmelser i momslovens § 13), så falder forudsætningen for lønsumsafgiftspligten til jorden med et brag.

Så ville nogen måske komme med det synspunkt, at lønsumsafgiftsfritagelsen vil udløse konkurrencefordrejning og at dette dermed alligevel ville føre kommunen/regionen ind i lønsumsafgiftspligten. Argumentet holder bare ikke, for EU-Domstolen har i C-8/01, Taksatorringen udtalt, at det er momsfritagelsen i sig selv, der skal udløse konkurrencefordrejning.

Det sidste stik kunne jo så være, at man påberåbte sig momssystemdirektivets artikel 13, stk. 2 for de kommunale ydelser i den omhandlede sag.

Bestemmelsen giver hjemmel til at anse virksomhed, der udøves af offentligretlige organer, og som er fritaget for afgift i henhold til artikel 132 for virksomhed udøvet i egenskab af offentlig myndighed med den konsekvens, at en sådan virksomhed efter artikel 13, stk. 1, 1. led ikke skal betragtes som udøvet af en afgiftspligtig person.

Og det er selvfølgeligt et temmelig afgørende argument - der er bare den detalje, at EU-Domstolen i C-102/08, SALIX har udtalt, at "Medlemsstaterne er forpligtet til at fastsætte en udtrykkelig bestemmelse for at kunne påberåbe sig beføjelsen efter artikel 4, stk. 5, fjerde afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, hvorefter en bestemt virksomhed, der udøves af offentligretlige organer, og som er afgiftsfritaget i henhold til direktivets artikel 13 eller 28, anses for virksomhed udøvet i egenskab af offentlig myndighed".

6. momsdirektivs artikel 4, stk. 5, fjerde afsnit er den bestemmelse, der i dag kendes som artikel 13, stk. 2 i momssystemdirektivet. Og da Danmark ikke har implementeret artikel 13, stk. 2 i den danske momslov, kan den heller ikke bringes i anvendelse i dansk praksis.

Som en krølle kan det tilføjes, at man faktisk i dansk praksis har haft anvendt artikel 13, stk. 2 nemlig i SKM2010.639.SR. At den så reelt er en nullitet er en helt anden snak...

Som sagt; ovenstående er en sjældenhed - jeg har ikke behov for at begynde at kommentere på de ugentlige nyheder igen. Den omtalte afgørelse er dog på et felt, jeg drister mig til at påstå, jeg ved en smule om, og så er den direkte i strid med EU's lovgivning og retspraksis, så jeg kunne simpelthen ikke lade være med at kommentere.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Nyt lovforslag vil styrke muligheden for at indpasse en øget mængde vedvarende energi
Overblik: Kommende frister for indberetning af affaldsdata til Forsyningstilsynet

Nyt fra Energiklagenævnet

Nyt fra Forsyningstilsynet

Afgørelser
Kommunes godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt i bygninger, hvori der foregår momspligtige aktiviteter

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Bech-Bruun

Nyt lovforslag vil styrke muligheden for at indpasse en øget mængde vedvarende energi

Klima- energi- og forsyningsministeren fremsatte den 8. februar 2023 L 37 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet, der følger op på stemmeaftalen fra marts 2022.


PwC

Overblik: Kommende frister for indberetning af affaldsdata til Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet har siden den 1. juli 2022 ført regnskabstilsyn på affaldsområdet. Fra den 1. januar 2023 omfatter tilsynet også et tilsyn af, om indsamling...


 

Nyt fra Energiklagenævnet

Energiklagenævnets afgørelse i sag om klage over Energistyrelsens afgørelse af 26. oktober 2022 om tilladelse til etablering af elproduktionsanlægget Frederikshavn Havvindmøllepark


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Forsyningstilsynet

Høring over Forsyningstilsynets udkast til afgørelse om godkendelse af Energinets metode for kapacitetskonvertering
Høring. Forsyningstilsynet sender udkast til afgørelse om godkendelse af Energinets metode for kapacitetskonvertering i offentlig høring.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Kommunes godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt i bygninger, hvori der foregår momspligtige aktiviteter

SKM2023.102.LSR

Sagen angik, i hvilket omfang en kommune var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt i bygninger, hvori der foregik momspligtige aktiviteter. Landsskatteretten fandt, at kommunen i de ejendomme, der blev anvendt til skoler og klub, udøvede aktiviteter, som var reguleret i folkeskoleloven og dagtilbudsloven, og at kommunen derfor inden for de nævnte områder udøvede virksomhed i sin egenskab af offentlig myndighed. For så vidt angik de ejendomme, der blev anvendt til arbejdsmarkedscentre, lagde Landsskatteretten til grund, at kommunen udøvede aktiviteter, som var reguleret i serviceloven og lov om aktiv socialpolitik, og at kommunen i henhold til disse love var underlagt en række offentligretlige regler vedrørende udøvelsen af de omhandlede aktiviteter. For disse ejendomme udøvede kommunen derfor også virksomhed i sin egenskab af offentlig myndighed. Landsskatteretten fandt endvidere, at en fritagelse for momspligten for kommunens leverancer ikke kunne anses for konkurrencefordrejende, idet private virksomheders leverancer inden for de nævnte områder var momsfritaget. Kommunen handlede derfor ikke i sin egenskab af momspligtig person ved udøvelse af aktiviteterne, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, og momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1. Det var derfor med rette, at Skattestyrelsen ved opgørelsen af godtgørelse af elafgift for de omhandlede ejendomme havde opgjort fradragsprocenten efter momslovens § 38, stk. 2. Landsskatteretten tiltrådte herefter Skattestyrelsens skøn over kommunens fradragsprocent.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 27-02-2023 - 28-03-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 09-03-2023 dom i C-571/21 RWE Power
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 14, stk. 1, litra a) - artikel 21, stk. 3, andet og tredje punktum - elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet og til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet - fritagelse - rækkevidde - minedrift i åbent brud - elektricitet, der anvendes til brændstoftanke og transportmidler

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 60

Analyse fra Klimarådet: ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”

Spørgsmål og svar

Spm. 91

Vil ministeren redegøre for skattereglerne vedr. prisafdækning, og hvorledes disse indgår i den skattepligtige indkomst for bl.a. el-producenter? Vil ministeren herudover kommentere på, at Ørsted ikke har betalt selskabsskat i Danmark i 2021 og 2022 på grund af sin afdækning af strømsalget i begge år, jf. artiklen ”Ørsted tjener milliarder, men betaler 0 kr. i dansk selskabsskat – her er forklaringen”, Børsen, den 3. februar 2023? (https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/derfor-slipper-orsted-med-at-betale-0-kr-i-selskabsskat?b_source=orsted&b_medium=row_1&b_campaign=list_1). Vil ministeren endvidere redegøre for, hvorfor prisafdækning er en del af den skattepligtige indkomst for el-producenter samt hvorvidt prisafdækning påvirker den faktiske omkostning ved at producere el?  Svar  

Spm. 92

Vil ministeren redegøre for el-producenternes skattebetalinger i 2021 og 2022? Vil ministeren dertil redegøre for, hvorvidt el-producenterne havde en fortjeneste på elproduktionen i 2021 og 2022, såfremt tab og gevinster på prisafdækning ikke indgik i opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst? Vil ministeren opgøre, hvordan det vil påvirke skatteprovenuet i 2021 og 2022, såfremt tab og gevinster på prisafdækning ikke indgik i opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst?  Svar  

Spm. 93

Vil ministeren redegøre for, hvilket provenu indtægtsloftet på elproduktionen forventes at medføre for perioden 1. december 2022 – 31. januar 2023? Vil ministeren opgøre, hvad provenuet er for perioden 1. december 2022 – 31. januar 2023, hvis det antages, at de realiserede indtægter opgøres på henholdsvis 1) uge-, 2) dags- og 3) timebasis i stedet for månedsbasis? Vil ministeren dertil oplyse, hvorvidt Tyskland har indført indtægtsloftet med udgangspunkt i indtægter på timebasis?  Svar  

Spm. 94

Vil ministeren redegøre for implementering af indtægtsloftet på elproduktion som følge af EU-forordningen i samtlige EU-lande? Vil ministeren herunder redegøre for følgende i samtlige af de andre EU-landes implementering:1. Niveauet for loftet (EUR pr. MWh)2. Hvorvidt mellemhandlere er inkluderet af loftet (både koncernforbundene og uafhængige)?3. Hvorvidt der gives fradrag for tab på prissikringsaftaler?4. Opgøres realiserede markedsindtægter på måneds-, uge-, dags- eller timebasis?5. Hvor stor en andel af markedsindtægterne over indtægtsloftet skal de berørte selskaber indbetale til staten?6. Er der givet et forhøjet indtægtsloft for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra råolieprodukter og faste biomassebrændsler, og hvorvidt hybridanlæg er undtaget?7. Hvor stor en tilbageløbsfaktor antages ved tiltaget og anvendes det fulde umiddelbare eller provenu efter tilbageløb og adfærd til inflationshjælp?  Svar