Energinyt 2025, uge 34

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra EnergiNyt.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Dansk CO2-fangst kræver fleksibelt samarbejde
Anbefalinger til dokumentation af CO2-reduktion
Fra 1. januar 2026 sænkes elafgiften

Nyt fra Forsyningstilsynet

Afgørelser
Tilbagebetaling af godtgjort mineralolieafgift og elafgift

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

PwC

Dansk CO2-fangst kræver fleksibelt samarbejde

2025 bliver et afgørende år for dansk CO2 -fangst. Staten har afsat 28,7 mia. kr. i et udbud, men succesen kan udeblive, hvis markedsaktørernes risikovilje er blevet overvurderet, og hvis processen ikke tillader samarbejde på tværs i værdikæden.


PwC

Anbefalinger til dokumentation af CO2-reduktion

Nyt white paper fra PwC og Klimaskovfonden dykker ned i det frivillige carbonmarked og guider virksomheder til, hvordan de kan navigere sikkert på markedet med klimakreditter.


PwC

Fra 1. januar 2026 sænkes elafgiften

Regeringen har annonceret, at elafgiften fra 1. januar 2026 sænkes markant – fra de nuværende planlagte 72,7 øre pr. kWh (i 2026) til blot 0,8 øre pr. kWh. Tiltaget gælder i første omgang for 2026 og 2027, men flere politiske partier har allerede udtrykt ønske om at gøre nedsættelsen permanent.


 

Nyt fra Forsyningstilsynet

Tilsynsafgørelse, varme. Afgørelse om unødvendige omkostninger til udlån fra Odsherred Varme A/S

Tilsynsafgørelse, varnme. Afgørelse om tilbageførsel af for meget opkrævet varmepris på grund af urimelig varsling i 2022 - Møldrup Varmeværk

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Tilbagebetaling af godtgjort mineralolieafgift og elafgift

SKM2025.437.LSR

Ifølge mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2, kunne der ydes tilbagebetaling for afgift af varme, som anvendtes til fremstilling af varer, der var bestemt for afsætning, og som led i forarbejdningen udsattes for temperaturændringer såsom opvarmning og tørring mv. i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader eller i f.eks. lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum. Sagen angik, om et selskabs forbrug af olie og overskudsvarme til opvarmning af en tørrekabine, hvori selskabet tørrede nymalede stålkonstruktioner udgjorde et godtgørelsesberettiget forbrug. Landsskatteretten anførte, at det af Højesterets dom, offentliggjort i SKM2007.262.HR, fulgte, at der ikke var grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2, udvidende. Da selskabets tørrehal alene blev opvarmet til en driftstemperatur på 30 grader, og ikke til 45 grader som fastsat i lovbestemmelsen, var denne objektive betingelse ikke opfyldt. Da det omhandlede rum havde karakter af en tørrekabine, kunne det ikke anses for et "lignende særligt indrettet rum", for hvilke der ikke var krav til en bestemt driftstemperatur. Bortset fra en del af den omhandlede periode, for hvilken Skattestyrelsens forslag til afgørelse var fremsendt efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, stadfæstede Landsskatteretten derfor Skattestyrelsens afgørelse.

 

Nyt fra EU

Nyt fra Parlamentet

DRAFT OPINION on the proposal for a Council directive restructuring the Union framework for the taxation of energy products and electricity (recast)

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1388

Om at sænke elafgiften til EU's minimum i 2 år.